• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Drama

Ben is Back

Mørkt familiedrama omkring juletid. Den 19-årige Ben er pillemisbruger. Han har uventet forladt afvænningsklinikken for at komme hjem til jul, men ikke alle i familien er lige begejstrede for gensynet.

DramaFilmstriben.dk
Produktionsår: 2018
Varighed: 103 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Peter Hedges,
Medvirkende: Julia RobertsLucas HedgesCourtney B. VanceKathryn Newton,
Stikord:
 Jul,










Anmeldelse:

Af: Finn Andersen - 07.05.2020



EN MOR, EN SØN OG EN JUL 

Julen er en dejlig, hyggelig og lys højtid, men handlingen i denne film, ligner mere et sort familiedrama. Baggrunden for handlingen er, at medicinalindustrien og læger i USA angiveligt har skabt tusindvis af misbrugere ved at ordinere medicin, der gør brugerne afhængige.

Det er jul, og familien med Holly Burns (Julia Roberts) og hendes mand Neal (Courtney B Vance) og deres børn er på vej ud af kirken. En hyggelig begyndelse med glade ansigter, julesange og udklædte børn, der opfører en krybbespil. Men da familien kører hjem til deres hus i udkanten af byen, ser de pludselig en skikkelse midt på vejen. Det er deres 19-årige søn, Burns (kaldet Ben), som er kommet hjem til jul. Han har forladt sin afvænningsklinik.

Fra julehyggen følger vi filmens resterende handling med ængstelige og klamme hænder. Det spørgsmål, familien og vi og alle andre med misbrugshistorie sidder med, er: Vil Ben (Lucas Hedges) begynde på pillemisbruget igen?

Familien
Filmen indfanger stemningen med de mange tanker og usikkerheden, som familien har følt om deres fortid med Ben - hans uventede besøg og alt, hvad han siger og gør. Hans mor synes, at han har fået mere liv i øjnene og flere kilo på sidebenene efter de mange dage uden pillemisbrug. Hans søster, Ivy, er mere usikker og tilbageholdende, og hans stedfar er åbenlyst afvisende. Alle, undtagen Holly, synes, at han ikke skulle være kommet hjem. Dramaet stiger, mens vi venter på, om Ben mon vil skade sig selv og ødelægge livet for nogen i hans familie endnu mere.

Filmen foregår over 24 timer, hvor moren Holly gør alt, hvad hun kan, for at redde sin søn og samtidig undgå, at familien bryder sammen.

Filmen
Filmens manus er rigtig godt skrevet, der er overraskende skift i drama og handling. Vinterens mørke og livet i en forstad til en større by er godt beskrevet.

Vil Ben falde tilbage og begynde at misbruge piller igen? Det er det bærende spørgsmål i filmen. Filmen er dermed en skarp udfordring for både instruktør og publikum, og der gives ingen nemme svar på de spørgsmål, filmen rejser. Bens store stemningsskift, der svinger fra vrede til panik og til dybe løfter, ligner kendte reaktionsmønstre for misbrugere, hvor misbruget styrer misbrugeren, som var han besat.

"Ben is Back" er egentlig historien om Holly. Kan hun redde familien og særlig Ben? Er resten af familien og andre personer i filmen bare tilskuere?

Det ville ikke have gjort noget, hvis filmen havde været lidt længere. Måske ville det have afklaret, om der er en vej ud af det forfærdelige misbrug, som jo ikke bare er Bens egen skyld.

NB: Ben spilles af Lucas Hedges, der er søn af instruktøren.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.3 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Annette, 06-08-22 12:46:
Fantastisk god og stilsikker film. Mor spillet af Julia Roberts har aldrig været bedre, og sønnen Ben er meget troværdig som stofmisbruger.
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer