• JOKER 2: FOLIE À DEUX i biografen

  • REALITY nu på MAX udover filmstriben.dk, og dvd

  • A QUIET PLACE DAY ONE nu på dvd og blu-ray

  • TEMA Israel, Vestbredden, Gaza fx GOLDA - på filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • DEN MODERNE KVINDE nu på dvd

  • RINGENES HERRE: MAGTRINGENE sæson 2 Serie på Prime Video

  • FULD AF KÆRLIGHED nu på dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Action

Bad Boys: Ride or Die

I den fjerde Bad Boys-film er Mike og Markus blevet ”voksne”, men de kaster sig stadig gang på gang ind i situationer, hvor man kun overlever ved at bruge fuldstændig uforsvarlige metoder.

ActionAdventureKomedie
Produktionsår: 2024
Varighed: 115 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Adil El ArbiBilall Fallah,
Medvirkende: Will SmithMartin LawrenceVanessa Hudgens,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Jørgen Hedager Nielsen - 06.09.2024



MEGET KOMEDIE OG LIDT ALVOR 

Politikorpset i Miami har to betjente, der kan sendes ud på risikable opgaver, som ingen andre betjente kan klare, fordi de er for langsomme til at trække pistolen, eller fordi de føler sig forpligtet på at overholde landets love. Sådanne begrænsninger har Mike (Will Smith) og Markus (Martin Lawrence) ikke. De har kun ét mål: at få skurkene ned med nakken. Og målet helliger alle midler. Normalt har skurkene allieret sig med brodne kar i politikorpset. Mike og Markus’ chef kalder dem for sine bad boys, for de kaster sig gang på gang ind i situationer, hvor man kun overlever ved at bruge fuldstændig uforsvarlige metoder. De klarer altid opgaven, men det sker med mange tab af menneskeliv – på skurkenes side. MedBad Boys: Ride or Die” er vi kommet til den fjerde film i serien. Det er action-komedier, hvis nogen skulle være i tvivl. Den første havde premiere i 1995.

Mike er ved at blive voksen
”Bad Boys: Ride or Die” overrasker ved sine steder at være en smule seriøs og alvorlig. I åbningsscenen bliver Mike gift. Adspurgt om det ikke er lidt sent at blive gift som 50-årig, svarer han: ”Jeg skulle først lige blive voksen.” Og faktisk er han blevet lidt mere voksen. Han er også blevet mere menneskelig. For eksempel får han undervejs et par angstanfald, som lammer ham totalt i kritiske situationer. Vi er dejligt fri for de generelle sexistiske bemærkninger om kvindekønnet, og han nægter at være sin hustru utro, selv i en presset situation. Men vi er ikke fri for det saftige frisprog, som er den normale jargon mellem de to venner Mike og Martin. Det havde virket lige så godt i en mere afdæmpet form uden de mange bandeord. Ved Mikes bryllup falder Markus om med hjertestop. I den tid, det tager at få gang i hjertet igen, får han en nærdødsoplevelse. Han lærer noget om reinkarnation i den tid, han er væk, og han får at vide, at hans time ikke er kommet endnu. Han kan altså ikke dø – lige nu – så han bliver endnu mere dumdristig.

Lidt mulighed for eftertanke
Er man til action-komedie, hører Bad Boys-filmene til i den gode ende. De er produceret med stor professionalisme og en del dollars til rådighed, så de holder mål, selvom handlingen og historien ikke er præget af nytænkning og kreativt overskud. Will Smith og Martin Lawrence er faldet fra et højt niveau til noget, der er godt og vel acceptabelt, og de mange biroller fungerer også fint. Hovedformålet med filmene er at underholde, men i ”Bad Boys: Ride or Die” er der nogle temaer, der trods alt får så meget plads, at de godt kan give anledning til lidt eftertanke. Som i hele serien er der venskabet mellem to mænd, der vil gøre alt for hinanden, selvom en overfladisk betragtning måske give indtryk af det modsatte. Et tema er også familiesammenholdet og kærligheden i Markus’ familie. Han er blevet bedstefar, så de er efterhånden en lille flok. Ægteskabet er et tema, fordi Mike bliver gift.

De første tre film - "Bad Boys" (1995), "Bad Boys II" (2003), "Bad Boys for Life" (2020) har også Will Smith og Martin Lawrence i hovedrollerne, og forberedelserne til den femte er begyndt.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer