• SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • SPIDER-MAN: ACROSS THE SPIDER-vERSE nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • GRAN TURISMO nu på Max udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Atlantic Crossing (serie)

Under anden verdenskrig måtte det norske kronprinspar flygte. Olav tog sammen med sin far og regeringen til London. Märtha og børnene tog til Amerika, hvor de blev nære venner med præsident Roosevelt.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Anden verdenskrigTEMA Serier
Produktionsår: 2020
Varighed: 440 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Alexander Eik,
Medvirkende: Sofia HelinTobias SantelmannKyle MacLachlanSøren Pilmark,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 12.02.2021



ET KRONPRINSPAR PÅ FLUGT 

Under anden verdenskrig boede den norske kronprinsesse Märtha sammen med sine tre børn i USA. Det er den gennemgående historie i "Atlantic Crossing", som er en meget ambitiøs norsk tv-serie på 8 episoder. Den statslige norske tv-kanal NRK, siger, at det er en dramaserie, som er "inspireret af sande hændelser". Som det har været tilfældet med den britiske serie The Crown har "Atlantic Crossing" givet historikerne mulighed for at boltre sig med kritiske artikler, som påpeger de steder, hvor det historiske er undertrykt til fordel for den kunstneriske frihed til at fortælle en god historie. NRK siger, at serien er korrekt i begivenhederne, men at det, som sker bag de lukkede døre, er fiktion, da der ikke findes historiske kilder til det. I denne anmeldelse tager vi ikke stilling til eventuelle historiske fejl, men vi har nydt seriens evne til at fortælle en god historie.

Kronprinsparret på flugt
Første episode lægger ud med tyskernes besættelse af Norge den 9. april 1940. Kongefamilien og regeringen blev advaret natten før og nåede at flygte fra Oslo, inden tyske soldater marcherede i gaderne. Den norske kong Haakon (Søren Pilmark) og hans søn kronprins Olav (Tobias Santelmann) ønskede at blive i Norge længst muligt, mens kronprinsesse Märtha (Sofia Helin) og kronprinsparrets tre børn Ragnhild, Astrid og to-årige Harald (den nuværende norske konge), flygtede til USA gennem Sverige.

Det norske kronprinspar havde i 1939 været på en tre måneder lang ferierejse til USA uden deres børn. Der var de blevet gode venner med præsident Franklin D. Roosevelt (Kyle MacLachlan). Han tog i 1940 hjerteligt imod Märtha og hendes børn, der nu kom som flygtninge. Märtha stillede flere gange under sit USA-ophold op til interviews, og hun fik ordet ved offentlige anledninger, hvor hun talte Norges sag overfor det neutrale USA. Ifølge tv-serien fik hun en central rolle i at overtale Roosevelt til at "låne" krigsmateriel til den britiske hær, og Norges situation spillede en vigtig rolle i hans overvejelser. Det er især i forhold til hendes rolle i dette, at historikerne bliver kritiske.

Læg mærke til synsvinklen
"Atlantic Crossing" giver en generel viden om et aspekt ved anden verdenskrig, som vi ikke kendte ret meget til i forvejen, nemlig den norske regerings og den norske kongefamilies forhold, som var noget anderledes end den danske. I modsætning til mange norske anmeldere, som har været hårde ved serien, oplever vi den både underholdende og tankevækkende. Vægten ligger på at skildre handlingen set ud fra Märthas kvindelige overklasse-synspunkt. Selve krigshandlingerne dukker kun op i korte sekvenser, og der er ikke gjort meget ud af at gøre scenerne korrekte i detaljerne. Angsten for krigen og for nazisterne fylder en del. Det gør adskillelsen af familien også. Mens Märtha og børnene kom til USA, flygtede kong Haakon og kronprins Olav til London sammen med den norske regering. De opretholdt under krigen en form for norsk styre og stod for oprettelsen af en norsk bataljon, som kunne sættes ind i operationer i Norge. Skildringen af den norske regering er præget af kronprinsparrets skeptiske syn på dens manglende standhaftighed.

Rygter om mere end venskab
Serien skildrer Märtha som en kvinde, der vokser med opgaven. Hun har sine svage øjeblikke, og hun savner sin mand, der plejer at være familiens ansigt udadtil. Men når det gælder, træder hun frem og taler Norges sag. Hendes forhold til præsident Roosevelt skildres som et fortroligt og intimt venskab. Roosevelt var offentligt kendt som en damernes ven. At han i en periode inviterede den norske kronprinsesse til at bo i Det Hvide Hus, og at han havde mange middage og andre former for samvær med hende, gav anledning til vedholdende rygter om mere end venskab. Rygter, der nåede både til London og Norge.

Filmen har mange rørende og humoristiske scener. Der er ikke mange finesser i form at antydninger. Alt vises klart og tydeligt, og det er let at følge med i handlingen. Man får en klar forståelse for, hvordan de forskellige implicerede havde det - også børnene. Der er ikke sparet på noget, når det gælder kulisser i form at herskabelige slotte og flotte biler. Der er investeret en del i tidssvarende kostumer og flotte krøller i håret. Og der er ikke sparet på orkestrets strygere bag højdepunkterne.

"Atlantic Crossing" føjer sig til en række norske spændende og interessante film og serier om Norge under anden verdenskrig (Flugten over grænsen, Kongens valg, Frihedskæmperen Max Manus, Into the WhiteDen 12. mand).

Serien er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.9 af 6. 25 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Klaus, 16-03-21 10:02:
Det er en fantastisk serie. Jeg har set alle afsnit. Et spørgsmål er: Kommer serien på DVD ?
Filmogtro, 15-03-21 15:42:
Vi ved desværre ikke, om serien kommer på dvd/blu-ray.
Klaus, 15-03-21 15:23:
Kommer denne serie på dvd.
HENNY, 14-03-21 21:58:
De 2 norske børn er med i afsnit 5 og 6
Anette, 21-02-21 11:44:
Ingeborg spilles af danske Marianne Høgsbro.
Liane, 21-02-21 11:07:
Kan ikke se at prinsesse ingeborg er med på listen over medvirkende?Hvad hedder hun rigtig?
Er det en dansk skuespiller?
Anette, 18-02-21 19:23:
Den dansktalende kvinde i Sverige var prinsesse Ingeborg af Danmark, datter af Frederik 8., gift med prins Carl af Sverige og mor til kronprinsesse Märtha.
Birthe, 18-02-21 14:40:
Hvem er den dansktalende kvinde i Sverige?
Anette, 17-02-21 08:59:
Fru Østgåards to ældste børn dukker op i senere episode.
Lise, 16-02-21 21:20:
God serie. Men hvad skete der med barnepigens to børn, som blev efterladt i Norge? Det er, som om de er blevet "glemt" af instruktøren...
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer