• SNESØSTEREN ny familiejulefilm på Netflix

  • CIVIL WAR nu på filmstriben.dk udover Prime Video, dvd og blu-ray

  • SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Animation

Arriettys hemmelige verden

Kari-gurashi no Arietti

En familiefilm om venskab og prøvelser. Her kommer Arrietty - en pige i en miniputfamilie - i kontakt med menneskedrengen Sho, og sammen skal de prøve at redde familien fra ødelæggelse.

AnimationFamiliefilmTEMA Familiefilm A/7 år
Produktionsår: 2010
Varighed: 90 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Hiromasa Yonebayashi,
Medvirkende: Danske stemmer:Sophia Thordal HageAnette StøvelbækJens Jørn Spottag,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Peter E. Nissen - 24.08.2012



Denne film stammer fra Hayao Miyazakis Studio Ghibli, som har fået stor opmærksomhed i de sidste 10 år med tegnefilm som Chihiro og heksene og Det levende slot. Denne film er ikke direkte instrueret af mesterinstruktøren selv, men han har skrevet manuskriptet, og stilen er ikke til at tage fejl af. Ligesom i de øvrige film er baggrundsbillederne fantastiske, og tegnekvaliteten er i top. Valg af temaer og figurer vækker også genklang fra studiets øvrige produktioner.

Denne film er baseret på den engelske børnebogsforfatter Mary Nortons klassiker Lånerne, der handler om en miniputfamilie, som bor skjult i et hus og lever af at tage ting fra deres værtsfamilie. Deres største udfordring er at leve skjult for ikke at blive fanget af menneskene. Hovedpersonen er pigen Arrietty, som kommer i kontakt med menneskedrengen Sho, og sammen skal de prøve at redde familien fra ødelæggelse.

Filmens store tema er venskab og de prøvelser, det udsættes for, når behovet for sikkerhed og uvidenhed skal leve side om side. Det handler om at lære at supplere hinanden i sine forskelligheder og finde sammen, selvom forudsætningerne er forskellige. "Arriettys hemmelige verden" er en smuk film i både streg og handling og særdeles velegnet til børn. I forhold til Studio Ghiblis øvrige film kan den godt virke lidt stillestående nogle steder, men det gør den netop fin til yngre børn.

Filmen er opbyggelig i bred forstand. Den viser, hvordan harmoni kan skabes i et miljø præget af frygt og uforstand, og barnets uskyldige nysgerrighed og tillid får en fremtrædende plads i denne spænding. Man bekræftes i, at barnet står nærmere Himmeriget end de voksne. En god film til regnvejrsdage.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 5 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer