• JOKER 2: FOLIE À DEUX i biografen

  • REALITY nu på MAX udover filmstriben.dk, og dvd

  • A QUIET PLACE DAY ONE nu på dvd og blu-ray

  • TEMA Israel, Vestbredden, Gaza fx GOLDA - på filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • DEN MODERNE KVINDE nu på dvd

  • RINGENES HERRE: MAGTRINGENE sæson 2 Serie på Prime Video

  • FULD AF KÆRLIGHED nu på dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Adventure

Alice i Eventyrland: Bag spejlet

Alice Through the Looking Glass

Alice er tilbage i Eventyrland, hvor hun denne gang skal på jagt efter den gale hattemagers familie. En flot film med god underholdning, men med en ret tynd historie.

AdventureFamiliefilmTEMA Familiefilm 11 år
Produktionsår: 2016
Varighed: 113 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: James Bobin,
Medvirkende: Mia WasikowskaJohnny DeppSacha Baron CohenAnne Hathaway,
Stikord:
 Magi,










Anmeldelse:

Af: Judith Hedager Vestergaard - 26.05.2016



TRO PÅ DET UMULIGE
Et skib i havsnød, en voldsom storm pisker havet i oprør. Skibet er omringet af store rev på den ene side og pirater på den anden. Vi zoomer ind og ser, at det er Alice, der er kaptajn. Med snilde og overmod får hun styret skibet i sikkerhed, for selv som voksen lever hun efter reglen: Det umulige vil kun lykkes for dig, hvis du tror, det er muligt. Og det er Alice, som vi kender hende, med en ukuelig trang til at se mulighederne og udforske alt mystisk. Tilbage i land, efter tre år på havet, bliver Alice straks lokket til Eventyrland, denne gang er indgangen et spejl.

Den umulige mulighed
I Eventyrland er ikke alt, som det skal være. Den gale hattemager er blevet skør (tja, altså mere skør!), og alle hans venner ved ikke, hvad de skal gøre for at hjælpe ham. Hattemageren, hvis familie døde i kamp, er pludselig overbevist om, at familien alligevel lever. Og selv Alice, der ellers er kendt for nogle dage at tro på helt op til seks umulige ting før morgenmad, må skuffe hattemageren med, at det ikke er muligt at finde hans familie. På trods af det umulige tager hun alligevel ud for at finde familien, og scenen er nu sat til det eventyr og den modstand, Alice skal igennem.

Hjerter dame, den hvide kanin, syvsovermusen og alle de andre
Denne film er ligesom etteren, Alice i Eventyrland, baseret på karaktererne fra Lewis Carolls to bøger Alice i Eventyrland og Alice gennem spejlet. Figurerne er hentet direkte derfra, både de gode og de onde, samt enkelte detaljer som fx det evige teselskab og dronningens trang til at hugge hovedet af alle. Fra bøgerne er også hentet de mange finurlige ordspil, der præger filmen, opdigtede ord og skæve vinkler på hverdagssituationer. Men der holder ligheden også op, for på trods af, at de to film deler titler med de to bøger, har de ikke noget af handlingerne fra bøgerne med, idet filmene foregår mange år efter. Det betyder, at man for at forstå etteren, gerne skal have set den originale, og for at kunne følge med i to’eren skal man gerne have set både den originale og etteren.

Pas på tiden
Hele filmen er fyldt med magi og talende dyr, men der lægges ikke på noget tidspunkt op til, at det er andet end fantasi. Kampen mellem det gode og det onde blødes op, og vi opfordres til at se ind under overfladen. Bedst af alle temaerne i filmen er dog tiden. Tiden er ikke din fjende, som stjæler fra dig, men din ven, som giver, før den tager. Pas på du ikke smider den ud, men sæt pris på værdien af den.

Filmen er meget flot lavet. Det hele er bygget op omkring animation og specialeffekter, hvilket jo er nødvendigt i et eventyrland. Denne gang er det lykkedes meget bedre end i etteren, hvor historien helt druknede i de mange effekter. Skuespillerne er i topform, og humoren er lun. Desværre er historien ret tynd, men jeg følte mig underholdt alligevel.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer