Den franske film "Åbenbaringen" er svær at give en ordentlig anmeldelse uden at afsløre slutningen. Så det vil jeg gøre - men først til allersidst. Så er du advaret.
Jeg så filmen sammen med en flok præster, til en "præstevisning." Filmen vises i juli måned i et udvalg af danske biografer, bl.a. Apollon i Struer, Bio Næstved, Café Biografen i Odense, Øst for Paradis og Valby Kino.
"Åbenbaringen" vil for nogle minde om konspirationsfilmene Engle & dæmoner og Da Vinci Mysteriet. Vi møder nogle af de samme persontyper, og fokus er på tilsyneladende uforklarlige åndelige fænomener i den katolske kirke, som skal opklares.
Men dermed hører ligheden også op. Heldigvis. For de to nævnte konspirationsfilm er typiske Hollywood-film, hvor det er effekterne og underholdningsværdien, der er størst - og hvor de åndelige fænomener viser sig at være fup og bedrag og den katolske kirke en flok pengehungrende svindlere.
Grundig fransk film Her er det en udtalt fornøjelse at se "Åbenbaringen". For det første er det en fransk film. Det betyder - ud over at de taler fransk - at den varer 2½ time og tager sig god tid til at fortælle en historie. Det betyder for det andet, at filmens "helt" er en ubarberet antihelt med personlige udfordringer. Og det betyder, for det tredje, at filmens manuskript tydeligvis er skrevet af en, som ikke befinder sig i det fjerne USA, men tæt på "kilden" - den katolske kirke i Rom.
Efterforskningen Journalisten Jacques er netop kommet hjem fra en opgave i udlandet, da han kontaktes af Vatikanet. Jacques er kendt som en objektiv efterforsker, og det er netop, hvad der er brug for til denne opgave: Vatikanet har sædvanen tro sammensat en gruppe, som skal lave en "kanonisk undersøgelse" af en påstået Maria-åbenbaring i en fransk landsby. Jacques tager til møde i Vatikanet og rejser derefter til landsbyen, som efter åbenbaringen har udviklet sig til et turistmekka for kristne pilgrimsrejsende. Vi ser, hvordan den lokale kirke åbenlyst lukrerer på hændelsen og holder særlige gudstjenester, opstiller Maria-statuer og sælger alverdens ting med Maria-billeder og billeder af den unge pige, som har fået åbenbaringen.
Jacques møder Anna, som har fået den påståede Maria-åbenbaring. Og så går undersøgelserne ellers i gang. Jacques tager sig god tid og opnår også den unge Annas tillid og fortrolighed.
Seriøs, dokumentarisk historie Det betyder utroligt meget for filmen, at hele undersøgelsesforløbet tages meget seriøst, og det samme gør portrætteringen af de kristne pilgrimme, som kommer til landsbyen. Vi møder naturligvis mange af de samme persontyper som i førnævnte Dan Brown-film. Vi møder de skeptiske kristne. Vi møder akademikerne, som ikke tror på nogen form for mirakler. Vi møder den lokale præst, som håber og beder til, at dette er virkeligt. Vi møder sælgerne, som laver produkter, de kan sælge til de pilgrimsrejsende.
Og så er der, først og fremmest, de gode og lange dialoger. Samtalerne mellem journalisten Jacques og de personer, han har brug for at tale med. Der er gåturene, som unge Anna og Jacques tager. Der er alle de gode spørgsmål: Hvordan forholder religion og journalistik sig til spørgsmålet om sandhed? Hvilket forhold er der mellem den religiøse tros og den faktuelle journalistiske søgen efter mening? På hvilke måder udfylder troen en rolle, som journalistikken ikke kan udfylde - og omvendt?
"Åbenbaringen" er, i sin fortælleform, utroligt nærværende og levende. Nærmest dokumentarisk og virkelig rørende. Der er masser af stof til samtaler bagefter, i filmklubben, kirken, bibelgruppen, osv. Men det største og vigtigste samtaleemne, får vi præsenteret i filmens sidste 10 minutter. Og det er her, vi altså kommer til førnævnte afsløring af slutningen. Det, der for alvor gør, at jeg giver filmen topkarakter. Der er der for alvor noget at snakke om. Så læs kun med herfra, hvis du vil have slutningen afsløret:
Afslutningen afsløret Det afgørende spørgsmål opstår, da journalisten Jacques får afsløret, at det ikke var Anna, der har fået en Maria-åbenbaring. Filmen forsøger ikke at opstille åbenbaringer og kristen tro som fup, overhovedet ikke. I stedet fortæller filmen historien om, at det slet ikke var unge Anna, der fik en åbenbaring. Hun er i stedet gået ind i rollen for at beskytte og dække over den kvinde, som i virkeligheden fik åbenbaringen. En anden kvinde. En muslimsk kvinde!
Ja, det er første "chok" og første ekstra samtaleemne: Hvad sker der, når mennesker med en anden religion - og her altså en muslimsk kvinde - får en kristen åbenbaring? Giver Gud åbenbaringer til muslimer? Og ville der opstå samme "religiøse hysteri" på åbenbaringsstedet?
Næstekærlighed og fællesskab Dernæst får vi at vide, at den muslimske kvinde efter åbenbaringen ikke ønsker det hysteri, hun ved, der vil følge med. Hun vil bare gerne leve det liv, hun har fået - OG som åbenbaringen fokuserer på! Det budskab, hun nemlig får givet gennem åbenbaringen, er et budskab om næstekærlighed og fællesskab. Læg her mærke til, hvad der typisk sker, når sådanne åbenbaringer bliver offentlige og officielle: Vi fokuserer på ham eller hende, der FIK åbenbaringen, i stedet for på SELVE åbenbaringens indhold.
Den muslimske kvindes veninde, Anna, tager hele dette fokus på sig. Hele dette mediecirkus. For at beskytte sin veninde. Og vi ser konsekvenserne af det. Vi ser konsekvenserne af, hvordan vi dyrker modtageren af budskabet i stedet for budskabet. Lyder det bekendt? Det får alvorlige konsekvenser for Anna.
Den muslimske kvinde, som rent faktisk fik åbenbaringen, hvad gør hun? Jo, hun gør jo det, som åbenbaringen HANDLEDE om: Hun fokuserer på næstekærligheden og fællesskabet. Jacques finder hende nemlig i en flygtningelejr, hvor hun hjælper en masse mennesker i nød. Hun lever det budskab, som åbenbaringen bestod i.
Kan ses på Blockbuster.dk og filmstriben.dk
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.3 af 6. 13 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
