• SKAM sæson 1 begynder på DR3 | 25-06-18 | kl. 19.10

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx ALL SAINTS

  • På dvd/blu-ray DARKEST HOUR

  • I biografen BREATHE

  • Film med stikordet FODBOLD Fx - PELE - EN LEGENDES FØDSEL

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx FERDINAND

Alle anmeldelser - Drama

A Perfect Day

DramaTEMA Julefilm
Produktionsår: 2007
Varighed: 89 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Peter Levin,
Medvirkende: Michael ArataPaget BrewsterRob Lowe,
Stikord:
 Valg,
 Jul,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 23.11.2010



Rob Harlan bliver helt uventet fyret fra sit kontorjob den dag, han havde forventet en forfremmelse. Hans kone Allyson prøver at opmuntre ham til at skrive den bog færdig, han begyndte på for længe siden. Hun siger, at de nok skal få det til at gå. Hun giver flot opbakning til Rob, men filmen viser, at længerevarende arbejdsløshed kan slide på ægteskabet.

Endelig bliver bogen A Perfect Day udgivet, og de er lykkelige. Rob er nu kommet ind i en verden, hvor tv-interviews og salgsturneer med bogsigneringer går forud for alt. Da det også går forud for familien, må Allyson sætte ham stolen for døren og spørge, om han fortsat ønsker at være en del af familien. Rob undskylder sig med, at han tjener penge, så de kan få fx en båd. Hvortil Allyson svarer: Hvad skal vi med en båd? Carson, deres 10-årige datter, oplever det anderledes. Hun vil gerne have materielle goder, men ønsker samtidig, at faderen skal være mere til stede.

Flere gange opsøger en mystisk herre Rob og fortæller ham nogle visdomsord om livet og i særdeleshed om dødens vished. Han giver faktisk Rob et tidspunkt. Det kan være det, der giver filmen en censur på 15 år, men det virker som en overreaktion. Der er hverken sexscener, mord, dårligt sprog eller andet, der kan give mening til aldersgrænsen på 15 år.

Det er en tankevækkende film om prioritering mellem arbejde og familie. Uanset, om en ægtefælle er arbejdsløs eller har masser af succes, er det vigtigt at være fælles om at få hverdagen til at fungere. Og som den mystiske herre siger, så lever man kun én gang. Et indslag viser også, at man ikke får noget jordisk gods med herfra.

Det kristne budskab dukker op hist og her. Et par gange tænker man: "Holder det nu også teologisk?", men i den sidste ende hænger det fint sammen. De bibelske temaer er ansvar, troskab, selverkendelse, tilgivelse. Der er ingen påklistret forkyndelse, og frelsen er ikke beskrevet, så man kan kalde filmen evangeliserende.

Instruktion, skuespil og manuskript er ikke til Oscar-nomineringer, men det fungerer fint nok. Filmen er oprindelig lavet som tv-serie efter Richard Paul Evans roman En perfekt dag. Der er ikke mere jul i filmen, end at den kan ses på andre tider af året. Vi trænger altid til at blive mindet om, at ikke alt kan købes for penge.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies