• THE SECRET AGENT nu på filmstriben.dk udover dvd

  • HAMMARSKJÖLD nu på Netflix udover Prime Video, dvd og blu-ray

  • IN THE GREY på dvd og blu-ray

  • THE IMITATION GAME nu på Viaplay udover filmstriben.dk, Prime Video, HBO Max, dvd og blu-ray

  • Overblik over biograffilm og anmeldelser på den nye hjemmeside LANTERNA

  • UGENS FILM: I CAN ONLY IMAGINE på filmstriben.dk

  • KRISTNE FILM PÅ NETFLIX fx serien THE CHOSEN

Alle anmeldelser - Adventure

Æsketroldene

The Boxtrolls

Flot stopmotion animation i en tempofyldt historie med vigtige pointer om identitetskrise, selvværd og om mod til at være anderledes.

Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, 
Produktionsår: 2014
Varighed: 96 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Anthony Stacchi, Graham Annable,
Medvirkende: Danske stemmer:, Alfred Schwartz, Signe Staugaard, Ole Lemmeke,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 04.03.2015



DU ER GOD NOK
Det har taget lang tid – rigtig lang tid – at lave filmen "Æsketroldene", da den består af stopmotion, som kræver, at man bevæger dukkerne få millimeter ad gangen. Til gengæld er resultatet særdeles flot, og historien har mange vigtige temaer og pointer.

Et af de vigtigste temaer er at vove at være anderledes, som det også fremgår af filmens undertitel; Helte findes i alle former og størrelser … selv i firkanter.

Og anderledes er hovedpersonen, Æg, som er et menneskebarn, der vokser op hos de underjordiske æsketrolde. Disse trolde anses af menneskene for at være ondskabsfulde, men i virkeligheden er de søde og finurlige samlere, som dukker op for at hente reservedele til deres verden.

Men menneskene i byen – en by, som elsker ost – jagter dem, og da de opdager Æg, begynder en identitetskrise hos drengen. I løbet af filmen og historien opdager han dog sin værdi som den, han er, og det er et fint og vigtigt tema, som her bliver fortalt i en film med masser af tempo og finurlige figurer.

Endnu engang er det visuelle og stilistiske univers i filmen en spændende blanding mellem det så populære steampunk og det ekspressionistiske – sådan som det også er tilfældet i filmstudiets andre kreationer, Coraline og den hemmelige dør og "ParaNorman".



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer