• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Komedie

Sjov i gaden

En dansk komedie i særklasse med makkerparret Dirch Passer og Ove Sprogøe. Filmen er spækket med skøre biljagter, fantastiske forklædninger og geniale klovnerier.

KomedieTEMA Danske film
Produktionsår: 1969
Varighed: 88 min.
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Carl Ottosen,
Medvirkende: Dirch PasserWinnie MortensenOve Sprogøe,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Peter E. Nissen - 16.05.2023



ALLETIDERS DANSK HUMOR 

Filmen hører til de bedste af mange danske komedier med makkerparret Dirch Passer og Ove Sprogøe. Der er lavet utallige af dem, men denne her får det bedste med i kombinationen af både en sjov historie, sjove episoder og fremragende skuespil.

En tosset historie
Filmens plot drejer sig om en gangsterbande, som skal have fat i noget indsmuglet narkotika gennem den lille pige Winnie. Da hun ikke umiddelbart har stoffet på sig, skal de forsøge at finde det et andet sted. På tværs af deres planer finder politibetjent Peter Jensen (Dirch Passer) pigen, og tager hende med hjem til sig selv. Det udvikler sig til en morsom jagt på stoffet, som giver gangsterkongen ’Fløjten’ (Ove Sprogøe) mange kvaler. Det hele slutter i en herlig kamp efter Gøg og Gokke-standarder i et bageri mellem mel, dej og andet godt.

Alt i et
Filmen spiller på mange komiske genrer i sit plot, men forviklingerne og forvekslingerne fungerer fint i den store historie samtidig med, at der er plads til nogle fantastiske scener, hvor Dirch Passer og Ove Sprogøe er helt på toppen. Man aner nok Egon Olsens komme i Sprogøes gangsterrolle, men her får han mulighed for at spille en grotesk karakter, som løbende gør sig selv til grin. Derudover indeholder filmen skøre biljagter, fantastiske forklædninger og forskellige klovnerier. Vi har toppen af denne generations danske skuespillere vel repræsenteret. Sidst, men ikke mindst gør barnestjernen Winnie Mortensen det flot som den charmerende lille pige, der kan sætte de voksne på plads. Instruktøren Carl Ottosen er selv med som den hidsige politichef, og han har formået at lave en fremragende komedie samtidig med, at han har lavet en overbevisende film. Endelig har Sven Gyldmark lavet musik til filmen, som bare passer ind. Det er et imponerende kunstnerisk niveau skabt af lille filmland.

Filmen tilhører toppen af en lang række danske komedier fra denne tid. Et vigtigt eksempel på dansk filmproduktion i sin bedste alder, hvor makkerparret Passer og Sprogøe leverede humor på højeste niveau. Det er en af mine fem favoritfilm.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 6.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer