• DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Artikler - Film og folk

Gud, gys og uhygge

Den amerikanske filminstruktør Scott Derrickson vil lave et remake af Ole Bornedals "Vikaren" og en nyindspilning af John Miltons klassiske digt "Det tabte Paradis".

Film og folk
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

Anmeldelse:

Af: Johan Schmidt Larsen - 30.10.2009



Vil såkaldte familievenlige thrillerfilm have en stor fremtid i biograferne? Det mener Variety Magazine. Bladet rapporterer, at selskabet Spooky Pictures har underskrevet en aftale med den kristne filminstruktør Scott Derrickson om at lave et remake af danske Ole Bornedals "Vikaren".

Scott Derrickson er efterhånden ganske erfaren inden for gyser- og thrillergenren. Han har nærmest gjort genren til sit varemærke. Derrickson har bl.a. instrueret "Hellraiser" og Besat - The Exorcism of Emily Rose. Sidstnævnte er en ganske usædvanlig film, som formår at kombinere gys og uhygge med en tankevækkende handling om psykisk sygdom kontra dæmonbesættelse. Uden på nogen måde at ville prædike bæres filmen af et underliggende kristent livssyn.

Scott Derrickson har i øvrigt en særlig forkærlighed for genindspilninger. Hans sidste film var en opdateret version af Robert Wise's science fiction film fra 1951 The day the Earh stood still.

Genindspilningen af "Vikaren" er dog ikke det eneste projekt Derrickson har i støbeskeden. Et væsentlig større og mere ambitiøs sag er en filmatisering af Paradise Lost, et storslået digt af den engelske forfatter John Milton (1608-1674).

Det er planen, at filmen skal være en "big-budget" film i samarbejde med Legendary/Warner Brothers. Miltons digt er udkommet på dansk i 1790, 1905 og 2006 under titlen Det tabte Paradis og er en gendigtning af Bibelens syndefaldsberetning. Det storladne versdrama skildrer bl.a. Satan som en selvudråbt frihedskæmper og forblændet egoist, der frister Adam og Eva og kæmper mod Gud selv. For Milton var det teologiske formål med digtet "at retfærdiggøre Guds veje for menneskene", men derudover regnes digtet for den vestlige åndshistories største klenodier på linje med Odysseen, Æneiden og Den guddommelige komedie.

Læs også: Lewis inspirerede til gyserfilm.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer