Zero Dark Thirty

Af: Michael Agerbo Mørch
En skildring af otte års intens jagt på at fange verdens mest eftersøgte mand. Men nogen stor refleksion over motivet med jagten på Bin Laden er filmen ikke.

Siden likvideringen af Bin Laden 6. maj 2011 er der blevet lavet flere film om den historiske begivenhed, fx "Killing Bin Laden" og "Seal Team Six: The Raid on Osama Bin Ladin". Hvorfor ønsker Kathryn Bigelow så at lave endnu en film om mordet? Motivet kan jeg ikke gennemskue, men umiddelbart er det ikke velovervejet.

Selvfølgelig ønsker Hollywood at tjene lidt på virakken omkring aktionen, men der er reelt set ikke noget nyt at hente i "Zero Dark Thirty". Kathryn Bigelow leverer en velsmurt femi-action, men fantastisk bliver det altså ikke.

I hovedrollen som den ivrige CIA-agent Maya, ses stortalentet Jessica Chastain. Det er hendes film, og det er gennem hendes fortælling, at filmens historie bliver udfoldet. Hun kommer til Afghanistan i 2003 og er med helt frem til mordet på Bin Laden. Man følger hendes minutiøse arbejde for at indkredse og omringe verdens mest eftersøgte mand. Man ser hende (og USA) gå fra hårdhændede torturmetoder til massiv aflytning og strategisk analyse. På den måde bliver Maya storpolitikkens linse. Da Obama overtog præsidentsædet, ændrede USA væsentligst taktik, og gik fra offensivt hævntogt til defensiv forskansning. Mayas egen karriere er en miniature af den proces.

På trods af sit dokumentariske præg, bliver filmen alligevel holdt i fiktionens greb, særligt pga. hovedrollen. Det er hendes karakter, der medfører, at Kathryn Bigelow ikke bare laver endnu en dokumentar i den voksende række. Derfor er filmens største skuffelse faktisk også, at den sidste halve time primært går med den velgennemførte aktion i Bin Ladens hus. Der er Maya nemlig ikke med, men følger blot begivenhederne på en skærm. Det er klart, at historiens klimaks skal med, men filmen skifter så meget karakter, at der reelt er tale om to film, der er klippet sammen.

Maya-karakteren er fængende, og som gallionsfigur for det kvindelige køn i en testosteron-verden er hun forbilledlig. Hun er både skrøbelig og "macho" på en gang! Men jeg har et stort problem med karakterens optagethed af at fange Bin Laden. Hvad skyldes besættelsen? Hævn? Raseri? Karrierebevidsthed? Vi får det ikke af vide. Men uanset, hvad det er, virker det for overdrevent. Særligt i den afsluttende scene...

Hvis Maya derimod er en inkarnation af USA's samlede hævnbesættelse, og hun derfor skal give hadet og hævnlysten liv og kød, så bliver karakteren pludselig interessant. Problemet med den tolkning er bare, at intet indikerer det. Og derfor havner jeg i sidste ende på en lidt uforløst hovedrolleskikkelse, på trods af den overbevisende skuespilpræstation af Jessica Chastain.

Filmen er for krigsnørder og dem der godt kan lide en simpel actionfilm. Men nogen stor refleksion over 10 års jagt på én mand er det altså ikke. Derfor ender man med den lidt flade fornemmelse i kroppen, hvor man efter mere end to en halv times film udbryder: "Hm!"

---