• ABERNES PLANET: OPGØRET OG ABERNES PLANET: REVOLUTIONEN - nu på Netflix udover Disney, dvd og blu-ray

  • REFLEKSION OVER SUPERHELTEFILM bl.a. BRUCE DEN ALMÆGTIGE

  • STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

09.10.2012

Yohan - Barnevandreren

Af: Anders Kronborg
For næsten 100 år siden måtte den norske dreng Yohan ud at tjene langt fra hjemmet, fordi familien kæmpede med stor fattigdom.

"Yohan - Barnevandreren" beskriver en periode i Norges historie, hvor forældre på grund af fattigdom sendte deres børn ud for at tjene.

Filmen handler om drengen Yohan og hans families økonomiske krise for næsten 100 år siden. Faren må rejse for at tjene penge. Moren bliver hjemme med børnene og prøver at få hverdagen til at fungere. Krisen bliver hurtigt værre og værre, og til sidst bestemmer Yohans storebror, at Yohan skal "ud at tjene".

Filmen fortælles i flashback: Yohan og storebroren sidder og snakker/skændes om, hvad der skete i deres barndom. Yohan fortæller så sin livshistorie til de omkringsiddende.

Livshistorien beskriver, hvordan Yohan sammen med andre børn fra fattige områder fik arbejdskontrakter hos rigere bønder vestpå. Det bliver et barskt ophold for Yohan, der trods den ulykkelige situation kommer til en hård, men retfærdig bonde.

Filmen er tilsyneladende lavet på et meget stramt budget.  Det gavner fx ikke filmen, at Kris Kristofferson ("Convoy", "Blade") indtager en vigtig rolle, og at sangerinden Carola også er med i filmen. Filmen havde efter min mening stået stærkere uden de "kendte". Deres medvirken skabte en forventning hos mig, som filmen rent kunstnerisk ikke lever op til.

Filmen må betegnes som en feel good-film, der fortæller en vigtig historie om fattigdom og børnearbejde og om mennesker, der hjælper hinanden, men filmskabernes kristne livssyn spiller ikke en fremtrædende rolle i filmen.

Grete Salomonsen og Odd Hunnekleiv har tidligere (1988-89) filmatiseret de norske børnebogsklassikere af Kari Vinje: Kamilla og den store tyv samt Kamillas ven. Bøgerne er også udkommet på dansk. Filmene er desværre ikke blevet udgivet med danske undertekster, hvilket de i høj grad fortjener.  




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1036
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer