Worth

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Efter 9/11-katastrofen får advokaten Ken Feinberg til opgave at formidle USA's erstatning gennem en fond til de efterladte. Men hvordan fastsættes erstatningsbeløbet? Filmen følger tæt de virkelige hændelser.

ET MENNESKES VÆRDI 

Hvordan sætter man tal på den individuelle erstatningssum for næsten 3.000 dræbte? Det spørgsmål stod topadvokaten Ken Feinberg (Michael Keaton) med, efter terroristernes angreb på USA den 11. september 2001. Han fik nemlig opgaven at formidle USA's erstatning gennem Victim Compensation Fund til de efterladte. Staten gik ind med en skattebetalt erstatning for at undgå det økonomiske kaos, som utallige erstatningssager mod flyselskaberne ville betyde. Vi er jo i USA, hvor løsningen på mange sager er et sagsanlæg.

Mennesker og regneark
Hvis flyselskaberne skal undgå et uoverskueligt kaos af sagsanlæg, må Ken Feinberg og hans firma, der ledes af Camille Biros (Amy Ryan) have en kontrakt med 80 procent af de erstatningsberettigede inden en bestemt deadline. Opnår han ikke en bindende aftale med 80 procent, trækker regeringen sit tilbud om erstatning tilbage. Derved bryder et kaos løs, som efter Feinbergs vurdering vil betyde flybranchens sammenbrud, så kun dem, der har råd til de dyreste advokater, når at få erstatning gennem sagsanlæg. Dette kapløb med tiden sikrer en vis spænding gennem filmen.

Ken Feinberg har en del erfaring med beregning af erstatninger ved død og sygdom, så han laver et regneark, der helt objektivt udregner erstatningen på baggrund af den afdødes dokumenterede indtægter og fremtidsudsigter. Hurtigt dukker Charles Wolf (Stanley Tucci) op som en kritiker af Victim Compensation Fund. Han laver hjemmesiden Fix The Fund, og samler rigtig mange af de ramte i en bevægelse, der nægter at lave aftale med det offentlige. Filmens største kvalitet er scenerne og samspillet mellem Michael Keaton og Stanley Tucci, der repræsenterer to yderpunkter i måden at vurdere værdien af et menneskeliv.

Ny vinkel på et stort traume
I løbet af filmen møder vi mange af de efterladte efter 11. september. Vi får de sørgendes fortælling om de dræbte. De fleste i glimt, men nogle også lidt mere omfattende. Det er rørende og forfærdeligt, men instruktøren magter at balancere, så det ikke bliver unødig sentimentalt. Det er sundt for os på den måde at erfare, at der er rigtige mennesker bag de store tal. Menneskeskæbner kan ikke rummes i en statistik.

Undervejs er der et par antydninger af tro, men det er kun enkelte bemærkninger. Men vores syn på et menneskes værdi og de efterladtes savn bliver udfordret gennem hele filmen. Det gør begreber som respekt og omsorg også. Vi har givet fem stjerner, selvom det nok er en smal film, som man ikke ser for underholdningens skyld. Den er godt produceret, og den følger ret tæt de virkelige hændelser. Den skildrer - med en ny vinkel - en væsentlig side af et meget alvorligt traume, der har plaget USA og den vestlige verden i lige præcis 20 år.

Filmen er kommet på dvd.

---