Woodlawn

Af: René Brorson
En ung prædikant ønsker at vise et splittet fodboldhold, hvad der kan ske, hvis Gud får en plads på holdet, og det går ikke stille af.

NÅR GUD KOMMER FORBI

"Woodlawn" skal fylde nogle store sko ud. Filmen lægger sig i kølvandet på film med nogenlunde samme set up: "Remember the Titans" (2000, Denzel Washington) og The Blind Side (2009, Sandra Bullock). Film, der som denne, handler om amerikansk fodbold. Film, der sætter fokus på de racespørgsmål, som var og er en del af amerikansk historie. Alle tre film er baseret på sandfærdige fortællinger om nulevende mennesker, hvilket gør filmene desto mere interessante.

"Woodlawn" handler om collegeholdet i Birmingham, Alabama. En by, der siden 1947 og frem til filmens handling først i 70'erne var præget af voldsomme uroligheder på grund af racespørgsmålet. I filmen følger vi den unge, sorte Tony Nathan, der brændende ønsker at spille football hos Woodlawn Colonels, men som på grund af sin hudfarve nærmest er forment adgang til holdet.

Når Gud kommer forbi
Hank Erwin, spillet af Sean Astin, kendt som Samwise Gamgee fra trilogien om Ringenes Herre, er en ung prædikant, der udvælger det splittede hold som mål for Guds arbejde. Han vil lære spillere og trænere om Jesus Kristus. Det går ikke stille for sig – og trækker sågar tråde ud i samfundet.

Reaktionerne er mange og stærke og virker godt på det store lærred. Det er dog vigtigt at huske, at hændelserne er baseret på virkeligheden. Det faktum har instruktørerne også gjort deres til at minde seeren om. "Woodlawn" skifter i filmens anslag mellem nyhedsklip fra raceurolighederne i den sydlige del af USA til præsident Kennedy og Birminghams guvernør samt til fiktive klip, som har været en del af filmproduktionen.

Ligeledes bringer filmen også i slutningen rigtige klip fra Tony Nathans virkelige karriere, der bragte ham helt til amerikansk footballs første klasse: National Football League.

Mere end god underholdning
"Woodlawn" er flot filmet, klippet og produceret. Skuespillerne gør et godt stykke arbejde, og med Jon Voight i rollen som den alfaderlige coach fra det store universitet, der ønsker at gafle Tony Nathans og Sean Astin, drysses der lidt stjernestøv ud over filmens rolleliste. De bærende roller spilles troværdigt og godt.

Da filmen er baseret på virkelige hændelser, kan man med fordel udvide de oplysninger, man får i rulleteksterne, med lidt søgen på nettet. Jeg var godt underholdt i de to timer. Jeg havde flere gange gåsehud, og filmens sidste kvarter så jeg med et smil på læberne. "Woodlawn" er et vidnesbyrd om, hvad der kan ske, når Gud kommer fordi. Når jeg alligevel ikke giver 6 stjerner skyldes det netop den ekstra søgen på nettet. Jeg fandt nemlig frem til, at filmens instruktører, brødreparret Andrew og Jon Erwin er sønner af den Hank Erwin, der bliver spillet af Sean Astin.

Lidt for positivt lys
Hank Erwin var frem til 2010 republikansk guvernør i Birmingham, Alabama, og jeg bryder mig ikke udelt om det meget positive lys, som sønnerne sætter deres far i. Det trækker for mig en stjerne ud af regnskabet, der dog stadig har et massivt overskud af superlativer og en ubetinget opfordring til at se filmen, der giver et godt svar på coach Gerelds' undrende spørgsmål i filmens indledning: What just happend?!

---