Winter's Tale

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Et romantisk drama om kærlighed og mirakler i en mystisk verden, hvor næsten alt kan ske. Desværre er filmens åndelige univers usammenhængende og selvmodsigende.

ROMANTISK EVENTYRFILM UDEN SAMMENHÆNG

Kærlighed og kamp
Filmen begynder i 1895, hvor et ungt par på grund af sygdom nægtes adgang til USA. Derfor sætter de deres baby i en modelbåd med navnet "Retfærdighedens by", så han kan reddes. Vi springer derefter til New York 1916, hvor babyen er blevet den unge mand Peter Lake (Colin Farrell), der ernærer sig som tyv i en bande, der ledes af en dæmon, der har menneskelig form som gangsteren Pearly Soames (Russell Crowe). Peter vil bryde ud af banden, der derfor er lige ved at slå ham ihjel – men i sidste øjeblik reddes han af en hvid hest (spillet af Listo – en andalusier) med vinger. Hesten viser sig senere at være hans skytsengel. Hesten tilskynder ham til at begå indbrud i et hus, hvor han møder husejerens datter, Beverly (Jessica Brown Findlay), der er døende. Vi bliver præsenteret for filmens bærende ide om, at ethvert menneske bliver udset til at udøve ét mirakel over for et andet menneske. Peter opdager, at hans mirakel er at redde en rødhåret kvindes liv. Gæt selv, hvilken hårfarve Beverly har! Pearly vil gøre alt for at opfylde hans mission på denne jord: at forhindre Peter i at udføre sit mirakel! Kærligheden og kampen udvikler sig, og udfaldet skal ikke afsløres her.

Usammenhængende åndeligt univers
Filmen lægger op til, at der foregår en universel åndelig kamp mellem det gode og det onde. I gamle dage kaldte man det Gud og Satan, får vi at vide i filmen. Fremstillingen af dæmonen og hans arbejdsgiver, Lucifer, er en så klassisk parodi på kristendom, at der bestemt ikke er sket nogen ideudvikling siden "gamle dage". Det nye ligger i det budskab, som filmen på mange måder meget tydeligt forkynder: Universet elsker alle mennesker lige højt og vil give os alle et mirakel. Derfor har vi alle fået et mirakel, vi skal give til en anden. Intet i denne verden sker uden mening, for vi er alle en del af en stor helhed. Vi skal kæmpe vore kampe for at opfylde vores skæbne, men så vil vi også ende som stjerner på himlen.

Dette klart nyreligiøse verdensbillede (med en del indblanding fra skæbetro) kan på ingen måde forenes med dæmon-engle-Gud-Lucifer-universet. I sidstnævnte står kampen mellem en absolut god magt og en absolut ond magt. I det nyreligiøse univers findes der dybest set ikke "ondt" og "godt" overhovedet – højst en ubalance mellem to lige gode slags ting, der supplerer hinanden. I filmen lader man sig ikke forhindre af den slags dybe selvmodsigelser. I det hele taget skal man ikke prøve at ødelægge sin oplevelse af filmen ved at prøve at tænke nærmere over sammenhæng og logik. Der er nemlig ingen. Det er noget feel good romantik med nyreligiøst stjernedrys og lidt halvkomiske dramatiske indslag med nogle forkølede dæmoner, man aldrig bliver rigtig bange for.

Lav kvalitet
Budgettet skulle være blevet beskåret undervejs. Det er vel bl.a. derfor, at den prægtige hest ikke får et par ordentlige animerede vinger med fjer, men bare sådan nogle billige lysreflekser, der skal forestille vinger. Og da den i 2014 redder Peter i det afgørende slag mod Pearly, drejer det sig simpelthen om at slå noget is i stykker, så nogle få personbiler drukner. Tja, små slag, må man sige …

Der er enkelte positive overraskelser undervejs. Og nogle gode skuespillere, der lidt fortvivlet prøver at hæve filmen over bundgrænsen. Men lad os håbe, filmen hurtigt får opfyldt sin skæbne og forsvinder i universets mørke.

Se også artiklen Romeo, Julie og rod med religion.

---