Wil

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
To unge betjente i det belgiske politi kommer i 1942 i klemme mellem almindelige borgere og det nazistiske militær. Hvordan takler man en overmagt, der presser én til at gøre ting, der er imod samvittigheden.

NÅR SAMVITTIGHED ER EN LUKSUS 

Vi er i Antwerpen i Belgien i 1942. Tyskland har besat Belgien, og det belgiske politi er tvunget til at samarbejde med nazisterne. De to unge mænd Wilfried Wils (Stef Aerts), kaldet Wil, og hans ven Lode (Matteo Simoni) er netop begyndt i politiet. De kommer i problemer allerede på deres første gadepatrulje. En ubehagelig tysk soldat kommanderer dem til at hjælpe ham med at arrestere en jødisk familie. Det går helt galt, og de to venner havner i en alvorlig knibe.

Ubehagelig brutal
"Wil" er en meget brutal film om et par almindelige unge fyre, der pludselig befinder sig i en brutal virkelighed, hvor de må lære at navigere mellem fredelige belgiske borgere og den ekstremt voldelige tyske besættelsesmagt. Wil bliver kæreste med Lodes søster Yvette (Annelore Crollet). Det betyder, at vi ud over de to unge politibetjente også kommer til at kende Yvette og Lodes familie, der er med i modstandsgruppen, De Hvide Brigader. Filmen er baseret på en roman, hvor personerne er fiktive, men begivenhederne er inspireret af de virkelige forhold. De Hvide Brigader fandtes i virkeligheden. Det belgiske politikorps var splittet i to, hvor mange delte nazisternes had til jøderne, og andre enten tog afstand fra nazismen, eller modvilligt adlød nazisterne.

Etiske dilemmaer
Det er en stærk og overbevisende film. Alt spiller sammen, så vi får en autentisk oplevelse af selv at være til stede. Det er ret ubehageligt. Wil og Lode oplever, at otte "kommunister", bliver henrettet uden rettergang, for at hævne det, som de to unge betjente er skyld i. Wil overværer en grusom tortur, som han tror, går ud over Lode. De kommer begge under et voldsomt pres for at begå ugerninger mod deres egne landsmænd. Hvis de nægter, vil det gå ud over deres kære eller dem selv. I sådan en situation siger Wil: "Her er samvittighed en luksus, der kan koste os livet." Der er ingen humor i filmen. Der er sporadiske tilløb til håb, som dog hurtigt bliver slukket. Der veksles fint mellem hurtige scener og mere langsomme scener, der giver mulighed for lidt eftertanke. Manuskriptet er så begavet skruet sammen, at der flere gange er handlingstråde med elementær spænding. Skuespillerne taler nederlandsk og tysk, og så er der gode danske undertekster.

Ondskaben afsløres
Hvorfor skal man udsætte sig selv for en film som "Wil"? Det skal man heller ikke, hvis man har tendens til at tage stærke voldelige scener med sig. På den anden side giver filmen mulighed for at identificere sig med nogen, der står i en meget presset samvittighedskonflikt. Hvordan ville jeg selv reagere i den situation? I scenen, hvor vi overværer en voldsom razzia mod jøderne, står naboerne i en kødrand ved de militære lastbiler og ser passivt til. Hvordan ville jeg have det i den situation? Hvordan er det at leve i frygt for, at ens bedste ven kan være forræder? Filmen afslører nazismens umenneskelighed. Vi har brug for jævnligt at blive mindet om, hvad totalitære regimer gør ved mennesker. Vi har jo også totalitære regimer i dag. Og vi har brug for at blive mindet om, hvor stort et potentiale for ondskab, der bor i os.

"Wil" er endnu en film, der viser os antisemitismens smitsomme ondskab. Men ikke alt er negativt. Der er mennesker i filmen, som i al skrøbelighed står op mod ondskaben. Det forsøger Wil og Lode også, men det lykkes ikke altid.

Kan ses på Netflix.

---