When a Man Loves a Woman

Af: Per Breindahl
Vi møder et ungt par, der elsker hinanden, har gode stillinger, hus og to børn. MEN hun drikker i smug. Kan kærlighed opløses i alkohol?

En virkelig morsom lille åbningsscene præsenterer os for to mennesker der elsker hinanden – piloten Michael (Andy Garcia) og læreren Alice (Meg Ryan). De har to døtre Jess og Casey og lever et tilsyneladende lykkeligt liv. De eneste skygger, vi præsenteres for i filmens begyndelse, er, at den ene af døtrene er fra et tidligere ægteskab – hun har en far, der aldrig besøger hende. Og Michael har også meget travlt med sin karriere – han skal til tops i pilothierarkiet, og det kræver mange timer væk hjemmefra. Men så er der jo den bonus, at der er mange frirejser, man kan forkæle sin hustru med…! Men lige bag idyllen truer tragedien.

Alice er vokset op med en far, der drikker – og allerede som 9-årig fik hun sin første øl. En øl der blev fulgt af mange, mange flere. Og nu er skiftet ud med vodka – for det er ikke så let for andre at lugte!

Under en af Michaels flyveture, kommer Alice meget beruset hjem. Hun sender barnepigen af sted, men magter ikke at tage sig af sine to piger. Det ender med, at hun får slået den ene af pigerne, og at hun selv besvimer. Først nu erkender Michael, hvor galt det står til med hans elskede og sjove hustru. Han skaffer hende hurtigt en plads på et afvænningscenter.

Filmen er delt i tre dele: Før Michael opdagede Alices misbrug, under afvænningen og den svære periode bagefter.

Jeg skal ikke referere handlingen i de sidste to dele af filmen – kun sige, at det er i filmens sidste tredjedel, denne film virkelig adskiller sig fra andre film, jeg har set om alkoholmisbrug. Det er ikke den samme person, man får tilbage, som den man sendte af sted. Man kan ikke blot fortsætte som før. Et tæppe er revet væk fra års fortrængninger, fortielser og løgne.

Og det er ikke kun den, der er holdt op med at drikke, der ændrer sig – den anden i ægteskabet kan heller ikke fortsætte som før.

Filmen viser meget godt alt det, der er typisk for mennesker med alkoholmisbrug: Der har været misbrug i hjemmet, men man vokser langsomt - meget langsomt ind i et misbrug. Man går langt for at skjule sit misbrug, man fortrænger, at man har et problem. Omverdenen kan snydes længe, men begynder med tiden at erkende, at noget er helt galt.

Vi ser i filmen mennesker, der vil hinanden, der elsker hinanden og ønsker at hjælpe – men som også må erkende, at det måske ikke altid er den, der er tættest på, der er bedst til at hjælpe. Engang imellem må man søge professionel hjælp – eller lytte til andre, der har været i samme situation.

Filmen er ikke kun en fortælling om misbrug, den er i lige så høj grad en kærlighedshistorie. En fortælling om, at kærlighed gør blind, at kærlighed kan overvinde meget og om, at den måske vigtigste kærlighedshandling ikke altid er at løse problemer, men at være til stede og lytte. Lytte og søge at forstå…!

Filmen er først og fremmest et drama, men har bestemt også træk fra komedien – komedien får dog aldrig lov til at gå så langt, at den forstyrrer alvoren i filmen.

---
Det, der måske virkede allerstærkest på mig i denne film, var at se Philip Seymour Hoffman i en birolle, hvor han var en af de andre patienter på det afvænningshjem, hvor Alice blev indlagt. Vel vidende at netop misbrug lige har taget livet af denne store skuespiller. Han døde 2. februar 2014 af en overdosis heroin – han var selv på toppen af sin karriere, var gift og havde tre børn. Somme tider overgår virkeligheden filmen. Philip Seymour Hoffmans liv fik ingen happy ending. Æret være hans minde!

Filmen er kommet på dvd.

---