Westworld sæson 2 (serie)

Af: Sprint Aagaard Korsholm
I anden sæson af denne forrygende og eksistentielle fantasy-serie skrues der endnu mere op for både tempo, følelser og tanker.

EKSISTENTIELLE VINKLER PÅ KRYDS OG TVÆRS

Anden sæson af en af de mest sete HBO-serier kan ikke anbefales, før man har set første sæson. Og hermed vil jeg også henvise til anmeldelsen af første sæson her på hjemmesiden. Det kræver, at man er inde i seriens verden, hvis man skal kunne se mening i det, der sker i sæson 2. Men så er der ellers også mening for alle pengene!

I sæson 1 blev vi forholdsvis stille og roligt introduceret til hele denne kunstige verden, hvor man har opbygget et Wild West, hvor "dyr" og "mennesker" er fantastisk vellignende kunstige intelligenser. Vi fulgte nogle af de "gæster" (rigtige mennesker), der mod en voldsom stor betaling fik lov at lege løs i denne verden, hvor gæsterne kunne alt og var usårlige, mens robotterne (kaldet "værterne") derimod kunne tæves og skydes og voldtages mm. I løbet af sæsonen fik vi også et større og større indblik i "masikrummet" for hele denne forlystelsespark og ligeså for "maskinrummet" inden i den enkelte vært. Og tingene begyndte at udvikle sig ...

Det indviklede udvikler sig
Allerede i første sæson arbejdes der med eksistentielle spørgsmål omkring, hvad et menneske egentlig er, og hvad det eventuelt kan blive til. Og vi oplever, hvordan virkelighed og minder og programmering kan blandes sammen til en uigennemskuelig tåge – både for mennesker og for værter. Alt dette udvikler sig eksplosivt i sæson 2. Uden at røbe for meget af handlingen, oplever vi værter, der mere og mere overtager alle de egenskaber, vi ellers eksklusivt forbinder med mennesker. Ja – altså for så vidt vi overhovedet efterhånden har styr på, hvem der er værter, og hvem der er mennesker. Hvis man nyder en historie, hvor trådene filtres sammen i én uendelighed, så man efterhånden ikke kan se hoved og hale på noget, så vil man elske denne sæson.

Hvem, der har skabt hvem, og hvem, der styrer hvem, skifter hurtigt, samtidig flyver vi frem og tilbage i tiden. For nogle seere bliver det måske lige forvirrende nok. Men så er der alle de fantastiske scener i denne forunderlige verden at falde tilbage på – hvad enten vi opdager de nye landskaber og dyre- og menneske-racer, der også er i Westworld, eller det er den spektakulære vold – eller det er de mange samspil mellem personer, der aldrig helt tør stole på hinanden.

Hvad er dog et menneske
De eksistentielle og etiske overvejelser fra sæson 1 accelerer også her i anden omgang. Menneskets sind afsøges virkelig på kryds og tværs, og der kommer en del provokerende bud på, hvordan man egentlig kan beskrive et menneske og dets værdi og muligheder. Vores længsel efter at kunne gøre lige det, vi har lyst til, uden at nogen blander sig. Vores længsel efter evigt liv. Vores længsel efter kontrol. Vores begær på alle områder. Vores ynkelige sårbarheder. Vores banale handlemønstre på trods af alle vores indviklede ord og tanker. Det er ikke altid lige smigrende at være menneske, når man ser Westworld. Gud inddrages her og der på forskellige måder – men aldrig som et emne for sig selv. Både "skabelsen" og "Det evige paradis efter døden" tages op på en vis måde – men se selv og tænk videre. Faktisk kan denne sæson godt tåles at ses mere end én gang. Man kan få lyst til at "spole tilbage" for at efterprøve nogle af ens teorier om, hvordan tingene måske hænger sammen. Man kan få lyst til at se det hele igen, fordi de 10 afsnit er ét stort fortættet bombardement med følelser, begivenheder, overraskelser, personligheder og eksistentielle spørgsmål, som man slet ikke kan nå at nyde alt sammen i første gennemsyn.

Og tredje sæson er på vej. Den får premiere på HBO den 16. marts.

---