• SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • SPIDER-MAN: ACROSS THE SPIDER-vERSE nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • GRAN TURISMO nu på Max udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Tema

30.10.2024

We Live in Time

Af: Christian Thomsen
Tobias og Almut har styr på livet og er lykkelige. En dag får de en besked, som vender op og ned på deres liv.

BILLEDER FRA LIVETS FOTOALBUM 

Hvad værdsætter vi i livet, og hvad bruger vi vores bedste tid på? Det er et par af de spørgsmål, man sidder tilbage med efter at have set John Crowleys ”We Live in Time”. Crowley, som også instruerede den fremragende Brooklyn fra 2015, formår også her at fortælle en historie, der er nærværende, og hvis emne er aktuel i en verden og en tid, hvor mennesker har travlt som aldrig før.

Det vil ikke give mening at lave et kronologisk handlingsreferat, for historien er fortalt i glimt, og der springes frem og tilbage i tid. Men i centrum for historien er Tobias og Almut. De mødes ved et uheldigt tilfælde, og alligevel føler både de og os, at de er skæbnebestemt til at være sammen. Deres forhold rummer alle genkendelige ting: stormende forelskelse, akavede øjeblikke, skænderier, sex, snakke om fremtiden og børn og meget mere. Vi er med på sidelinjen, og gennemgår op- og nedturene med dem.

Hvad vil vi huskes for?
Som traileren også afslører, rammes Almut af en kræftsygdom, og livet og dets indhold sættes i perspektiv. Sygdomsforløbet sætter flere ting i gang, og det giver den unge mor meget at tænke over. Ikke mindst eftermælet, hvis sygdommen ender med at vinde. Hun vil opnå noget i livet, og det er helt specifikt at deltage i en meget prominent kokke-konkurrence. Det giver anledning til skænderier, da Tobias spørger, om han og datteren da ikke er nok at fremvise? Man forstår ham egentlig godt, og jeg kunne mærke det provokerede mig en smule, da Almut på et tidspunkt siger: "I don’t just wanna be someones dead mom!" Var det ikke lidt koldt? Viser hun ikke med den kommentar, at hun sætter priser og opmærksomhed over familien? Sætter hun i virkeligheden de ting højere end sin mand og datter?

Det var nogle af de tanker, der strøg gennem hovedet på mig under filmen. Det har efterfølgende givet anledning til gode overvejelser om prioritering og værdier i livet. Det er ikke så vigtigt her, hvad min holdning er til Almuts beslutninger i filmen. Se filmen og vurder selv. Men når en, på overfladen, romantisk komedie kan sætte tanker i gang om livet, døden og hvad vi egentlig ønsker at opnå, så hæver den sig over den gennemsnitlige rom-com fra Hollywood-fabrikken.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1036
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer