Warm Bodies

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup
En romantisk zombiekomedie, som benhårdt tackler menneskers isolation. Den selvopofrende kærlighed overvinder alt.

"Warm Bodies" er en mærkelig film. Genrebetegnelsen romantisk zombiekomedie er helt rigtig. Her er både sukkersød romantik og gruopvækkende zombiedød i en nyskabende forening. Udfordringen med det er, at filmen placerer sig mellem to fangruppe-stole, som normalt står langt fra hinanden. Filmen klarer sig dog trods alt godt igennem denne forvirring og ender som ganske vellykket. Med det bedste fra begge genrer opstår der øjeblikke med gode indfald og finurligheder, som giver grund til at anerkende denne genre-bastard.

Verden er, som altid i en zombiefilm, blevet ændret til et gudsforladt sted, med trøstesløse forladte byer med omvandrende levende døde. I en forskansning lever en rest overlevende mennesker, som forsvarer sig mod den døde fjende.

Verden i en romantisk komedie, består næsten altid af en ensom små-sentimental dreng, der leder efter noget større i 'livet'. Drengen er i dette tilfælde zombien R. I menneskenes lejr bor Julie, som er træt af sin far og skændes med kæresten. En dag møder hun R under et sammenstød mellem de to fjendegrupper.

R forbarmer sig over Julie og redder hende fra at ende som aftensmaden. Her opstår den velkendte spirende romance mellem de to, ganske som modellen for romantiske film foreskriver – helt tilbage til Shakespeare. Perspektiverne er dog større end i den gennemsnitlige chick-flick, for måske kan kærligheden denne gang være en redning – en frelse?

Zombierne repræsenterer i "Warm Bodies" en relationsdød. De symboliserer, hvordan den tabte relation og isolation i en moderne verden skaber levende døde. Filmen viser, at denne død kan brydes med en ny relation – med kærlighed.

Det kendetegnende ved mennesker bliver netop tydeliggjort i filmen. Et menneske kan mærke sult, varme og kulde, kan bløde, har drømme og kan mærke smerte. Efter at R har forelsket sig i sit kvindelige modstykke, som kommer uden for rækkevidde, sætter han netop smertende ord på sin spirende menneskelighed: "Det er bedre intet at føle end at føle sig så ussel." Denne betragtning vælger han dog at lægge bag sig og dermed kæmpe for kærligheden.

Filmens budskab fortæller os, at kærligheden overvinder vores relationelle død og giver liv. Det kristne budskab fortæller os, at Guds kærlighed overvinder vores virkelige legemlige og åndelige død. Som zombierne kan vi derved komme til live og genopstå til et liv i kærlighed, allerede nu. De levende døde skal blive virkelig levende!

---