Vinterbrødre

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Dansk film kan nogle gange være kunstværker i film noir-genren med al dets uforståelighed og stærke oplevelser. Vinterbrødre er et af de stærkeste nyere eksempler i genren.

EMILS VINTERKRIG 

Det er absolut afgørende for en god oplevelse af denne film, at du med det samme beslutter, at du IKKE vil prøve at forstå den. Den skal ikke forstås, den skal sanses, anes, indtages. Det er ikke altid til at se, hvad der foregår i virkeligheden, og hvad der foregår i personernes indre – og selv om det blev klart, ville filmen stadig ikke give en forståelig, sammenhængende "mening". Men er man til at lade sig beruse af stemningsindtryk og skarpe symbolske skildringer af menneskelige følelser og relationer, så kan man glæde sig til denne film. Med sit billedsprog, sine sanselige optagelser, mesterlige klipninger og fremragende lydside, leverer den virkelig varen.

To brødre
Vi møder to brødre, lillebror Emil (Elliott Crosset Hove) og storebror Johan (Simon Sears). De arbejder begge i et kalkbrud et sted i Danmark, hvor en stor del af filmen foregår. Enten nede i de mørke gange, hvor kun pandelamper sender små lyskegler rundt eller oppe i bygningerne, hvor der spules og bearbejdes. Arbejderne bor i nogle baraklignende huse og kører i lastbil frem og tilbage til arbejdspladsen gennem en skov, der ofte er dækket af sne. Johan virker ret tilfreds med livet, mens Emil hele tiden er på kollisionskurs med alt: kollegaerne, ledelsen, Johan – og ja, vel selve livet. Pubertet, kærlighed og identitet vælter ham rundt. Han stjæler kemikalier fra fabrikken og brygger noget sprut, som han sælger til sine kollegaer, i hvert fald indtil en af dem dør.

En instruktionsvideo i hvordan man som riffelskytte i militæret bedst muligt placerer sig i de rigtige skydestillinger, fylder en del i Emils liv. Han har også handlet sig frem til en virkelig riffel, han kan øve sig med. Men videoen blandes med virkelighed og fantasi på underlige måder.

Krig og kærlighed
Ud over at uddanne sig selv som "kriger" slås Emil rent fysisk med Johan, da de begge to bejler til den samme pige, og Johan synes at have bedst held med sig. I denne kampscene og i flere andre scener bliver vi præsenteret for mere nøgen mandekrop, inklusive kønsorganer, end i de fleste andre film. Der er ikke noget direkte seksuelt i det – jeg opfatter det som et udtryk for, at personerne nu er helt blottet for alle andre ting, end lige dem selv og deres egne følelser – nøgenhed i mange betydninger. Helt i kontakt med de meget basale fysiske kræfter i mennesket – her især unge mænds hormonelle kræfter, der både drages mod kærlighed og sex og imod styrkeprøven med andre hankønsvæsner. Hvem vinder hvilke kampe? Den slags spørgsmål ligger ikke i denne films natur at svare på. Filmen ender på mange måder helt uforløst og gådefuldt – som en kold, snedækket skov.

Selvværd
Skal jeg vove det ene øje og se en rød tråd i filmen, dukker ordet selvværd op midt imellem alle de vilde sanseindtryk. Emil lever i en verden, der i både virkelig og overført betydning er mørk og kold. Han oplever ikke mange relationer, der kan opbygge hans tro på, at han er noget værd, at andre vil ham. Han reagerer på denne kritiske tilstand på ret velkendte måder: han henleder opmærksomheden på sig selv, også selv om det bliver med ret mærkelige virkemidler; han forsøger at opnå bekræftelse gennem en forelskelse; han prøver at klare sig i "kampen" med styrke og dygtighed; han drikker sig i hegnet for at glemme det hele for en tid. Filmen fanger disse strategier i glimt og præsenterer dem med overvældende følelsesmæssig styrke for os. Men giver altså ingen guidelines til, om nogle af strategierne virkelig lykkes. Med til filmens voldsomme "sug" i tilskueren hører også, at alt udspilles inde i denne lille "boble" bestående af skovomkransede barakker og en fabrik. Muligheden for at søge udenfor "boblen" nævnes lige i en meget besynderlig medarbejdersamtale, som Emil har med sin boss, men den reelle mulighed eksisterer ikke for Emil. Heller ikke Gud eller andre højere magter ses som en mulighed – "boblen" med dens "vinterkrig" er Emils eneste reelle univers. Så man kan godt have brug for at få ny og frisk luft i lungerne, når man forlader filmen og går ud i en noget større virkelighed.

---