Vilde Rolf

Af: Carsten Riis Jensen
Filmen om arkadespillernes liv bag skærmen er hyggelig og sjov, og så er historien godt fortalt. Anbefales til hele familien.

Endnu en gang bærer samarbejdet mellem Pixar (dem med Toy Story, Op, Modig) og Disney frugt. Det er en god og velfortalt historie, og man røres lidt om hjertet, når man ser "Vilde Rolf". Filmens ansvarlige er Pixars John Lasseter, som indtil videre er konstant garant for netop den gode historie.

Den computeranimerede film "Vilde Rolf" er for os, der var børn i 80'erne og 90'erne, et trip tilbage til datidens grillbarer og spillehaller, hvor der stod store, lidt klodsede arkadespil med den firkantede grafik, som netop kendetegnede datidens computere.

I "Vilde Rolf" kommer vi ind bag skærmen på arkadespillene, ind i selve spillene, hvor figurerne naturligvis lever deres eget liv – som i eventyrfilmen "Tron" og Tron Legacy.

En af arkadespillene, "Fix-It Felix Jr.", har 30 års jubilæum, men en anden af spillets karakterer, smadremanden Rolf, er ked af at være skurken. Så han stikker af og sniger sig ind i krigsspillet "Helterekrutter". Efter en del hurlumhej og vildt skyderi ender Rolf i et andet spil, pige-gokart-spillet Sukkerchok, hvor alt er lavet af slik. Her møder han pigen Vanilje, som har fejl i sin kode, og som er en jagtet outsider. De ender med at blive gode venner og hjælper hinanden til fælles sejr og heltestatus.

"Vilde Rolf" er hyggelig og sjov, men aldrig sådan, at man virkelig får grinet. Man hygger sig mere, end man griner. Og hyggeligt er det nok især for os voksne, der hver uge brugte penge på grillbaren og spillede arkadespil. Her har filmens animatorer lavet flotte scener, hvor man ser, hvordan spillenes figurer lever deres liv bag spilskærmene – og man kan se de mennesker, der spiller dem.

"Vilde Rolf" har premiere her op til vinterferien 2013, og den kan anbefales til en familietur i biografen. Historien er god og vel fortalt, og man hygger sig i de godt halvanden time, filmen varer.

---