Valerian and the City of a Thousand Planets

Af: Sprint Aagaard Korsholm
To menneske-rumagenter er på farefuld mission i den store univers, hvor tusindvis af forskellige planeter og deres meget forskellige indbyggere mødes i "De tusind planeters by".

ET SUS I FANTASTISKE FANTASIVERDENER

Tidspunkt: Det 28. århundrede. Sted: Den gigantiske rumstation Alpha, hvor millioner af indbyggere fra tusindvis af planeter mødes. Også menneskene er repræsenteret på Alpha. Valerian (Dane DeHaan) og Laureline (Cara Delevingne) er blandt disse. Som rumagenter for det menneskelige politi er de på Alpha for at bringer et meget sjældent og betydningsfuldt dyr tilbage fra de forbrydere, der nu prøver at sælge det på det sorte marked. I denne mission hvirvles makkerparret ind i mange intriger, fantastiske verdener, splittede dimensioner, voldsomme kampe og vilde rum-jagter, der absolut gør det pengene værd at se filmen i 3D.

Et fantastisk univers
Mange gode bøger og film har efterhånden beriget os med fantasifulde vidunderlige universer med en utrolig rigdom af fantastiske skabninger. En af de måske lidt oversete, men absolut største kilder til alt dette, er den franske tegneserie, der på dansk hedder Linda og Valentin. Filmen bygger på dette univers og har mange af dets unikke skabninger. Lad os i flæng nævne gnavpotveksleren, et meget sødt dyr (hvis det har energi nok, ellers bliver det gnavent), der er i stand til at reproducere stort set alt, hvad den kan sluge. Og vel at mærke reproducere i mange hundrede eksemplarer. Vi møder også de tre Shin-Gouz'er, der sælger oplysninger om hvad som helst til hvem som helst. Og  lad os også nævne suffussen, der kan forvandle sig til hvad som helst – og kan omslutte fx en rumagent, så vedkommende forvandles på samme måde. I øvrigt er der en overdådighed af forskellig slags rumteknologi og livsformer af enhver slags.

Det gammelkendte
Både hos mennesker og andre skabninger møder vi naturligvis de gamle kendinge. Her er begær efter magt, rigdom, sex, hævn. Her er ærlighed og forræderi, egoisme og næstekærlighed, sorg og glæde osv. Og naturligvis: forelskelse. I løbet af hele filmen kører det sideløbende tema, at Valerian i begyndelsen af filmen spørger Laureline, om hun vil gifte sig med ham. Se selv, hvordan det ender. Etisk set roser filmen klart de klassiske dyder som ærlighed og viljen til at respektere alle slags skabninger. Vi ser fx det tema, som bruges i Avatar-filmen: gode mennesker kæmper sammen med andre skabninger mod grådige mennesker, der til menneskehedens "gavn" vil udslette andre kulturer. Filmen forkynder også, at netop den slags scenarier gør, at der er noget, der må sættes over lydigheden, selv hos en rumagent, der har svoret at adlyde. Det, der må trumfe alt andet er naturligvis: kærligheden.

Skuffelsen
Filmen leverer faktisk rigtig god underholdning. Men som en af de mange, der flere gange har læst samtlige 21 bind af tegneserien Linda og Valentin, må filmen siges at rumme en stor (men nok forudset) skuffelse. Den franske tegneserie har siden slut-70'erne været bannerfører for rigtig mange af de strømninger, der har skabt røre i Vesteuropa: Kvindefrigørelsen – hvor Linda langt mere har bukserne på i forhold til Valentin (og alle andre mands-skabninger) end filmens Laureline. Nedbrydningen af alle slags gamle (og ofte mandsdominerede) bastioner som fx myndigheder og kirke – og dermed også forkastelsen af universelle sandheder (bortset fra naturligvis den universelle sandhed, at der ikke findes universelle sandheder J). Prioriteringen af de bløde værdier (især naturen) frem for vækst og magt for enhver pris. Bortset fra de bløde værdier rummer filmen ikke meget af originalens strømninger. Man kan derfor roligt se filmen uden på godt og ondt at blive udfordret på de traditionelle værdier. Der er heller ikke sexscener eller voldsscener, der skulle udelukke de større børn fra at nyde universet.

Sam- og modspillet mellem Linda og Valentin er ret unikt for tegneseriens univers, der på rigtig mange områder har inspireret fx Star Wars, der har "købt rumskibet 'Tusindsårsfalken' brugt" af Linda og Valentin. Dette unikke spil mellem de to er helt forsvundet i filmen: de to er så typiske action-helte og kærester, som man kan blive. Ingen anderledes kønsroller her! Deres måde at udøve tjenesten som rumagenter på er også blevet jævnet ud til at være ret så typisk, hvorimod de originale agenter optræder meget mere varieret og ofte mest som katalysatorer. Også i mange af de centrale dele af handlingen ser vi ikke-typiske elementer, fx inspireret af Avatar. Så filmen er en almindelig rumagent-suppe, men heldigvis tilsat så mange af de originale elementer og tilberedt så teknisk dygtigt, at måltidsoplevelsen alligevel er mere positiv end negativ.

PS: Der er i forbindelse med filmen lavet en genudgivelse af Valerian – de tusinde planeters imperium, hvor der er otte ekstra sider i forhold til originalen (Cobolt, 2017).

---