Vaiana

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen
Disney er taget til Polynesien, hvor Vaiana og Maui kaster sig ud i en redningsaktion med bølgegang, humor og ørehængende sange.

METAFORISK OG MARITIMT EVENTYR

For første gang nogensinde har Disney taget den polynesiske region under kærlig behandling i en mytisk musical om en heltinde i paradisiske omgivelser. Polynesien kunne næppe have ønsket sig et pænere postkort for deres kultur end det, Disney her giver dem. Områdets mytologi og kultur præsenteres respektfuldt og appetitligt i en metaforisk fortælling om vulkanøers uddøen og opståen. Disneys genkendelige fingeraftryk i form af musik og tematikker klæder virkelig denne frodige del af vores smukke jord, og Disney tilføjer endnu et familievenligt eventyr af høj kvalitet til deres imponerende filmologi.

Hjælp fra højere magter
16-årige Vaiana er datter af høvdingen for et polynesisk øsamfund, og hun er arving til selvsamme høvdingerolle. Hun har en inderlig længsel efter at rejse ud på havet for at udforske de omkringliggende eventyr, hvilket hendes far dog gang på gang sætter en stopper for. En dag opstår der en brat og uforklarlig ufrugtbarhed på og omkring øen, hvilket truer hele stammens overlevelse. Dette bliver katalysator for, at Vaiana endelig kaster sig ud på dybt vand med sin tømmerflåde og begiver sig af sted for at redde sit folk. Farmor Tala har under Vaianas opvækst fortalt mytiske fortællinger om halvguden Maui og gudinden Te Fiti, og hvis blot Vaiana kan finde Maui, skulle han være i stand til at genoprette frugtbarheden på øen.

Klassisk og nyklassisk Disney
"Vaiana" er på mange måder en klassisk Disney-fortælling. Den har en stærk prinsesse-karakter, der er sej og selvstændig, i pagt med naturen og i kontakt med stemmen i sit indre. Filmen låner fra tidligere Disney-gallerier med bl.a. den stædige og overbeskyttende far (Den lille havfrue; Pocahontas) og den sære, men vise gamling (Pocahontas; Løvernes Konge). I modsætning til den klassiske Disney-formular er der dog intet romantisk sideplot, idet forholdet mellem Vaiana og halvguden Maui har en platonisk karakter à la forholdet mellem Mattie og Rooster i westernklassikeren True Grit. Filmen veksler mellem at låne fra sin Disney-arv og meget selvbevidst at gøre op med selvsamme arv ved at tilføje mere moderne tematikker til historien. Vaiana og Maui er et par herlige karakterer, som både drenge og piger kan se op til.

Stærke kreative kræfter
Instruktørparret Musker og Clements er Disneys vel nok stærkeste kreative duo i nyere Disney-historie. Seks gange tidligere har de stået i spidsen for storslåede Disney-projekter, ikke mindst tre film fra den periode, som kaldes "Disneys Renæssance" fra 1989 til 1999, nemlig "Den lille havfrue", "Aladdin" og "Herkules". Makkerparret har også været med til at definere Disneys genkomst med Prinsessen og frøen og nu "Vaiana". Dette er dog første gang, de bevæger sig væk fra klassisk 2D-animation og over i computeranimation, men hvilken storslået debut det er! "Vaiana" er umanerligt lækker at se på med alle sine farver og sin mesterlige karakteranimation. Det visuelle er en af filmens absolut største styrker, hvor det lydlige landskab i musikken er filmens anden helt store styrke. Disney har gjort et scoop ved at få Broadway-superstjernen Lin-Manuel Miranda ombord til at skrive sangene. I perfekt balance mellem den klassiske musicaltradition og den traditionelle musik fra Polynesien har han lavet et soundtrack med ørehængende sange, der glimrende skubber handlingen videre og beskriver både filmens karakterer og det miljø, de befinder sig i. Til årets Oscar-uddeling kommer Miranda måske til at kunne melde sig ind i en meget eksklusiv gruppe af EGOT-indehavere – ejere af både en Emmy, en Grammy, en Oscar og en Tony. I 2014 meldte Robert Lopez sig i samarbejde med Disney ind i denne liga, da han for "Let It Go" til filmen Frost hjemtog en Oscar-statuette.

Historien træder vande
Det er desværre ikke alt, der er lige godt ved "Vaiana". Visse passager især i midten og imod slutningen af filmen bliver lidt for fodslæbende. Historien bliver for forudsigelig og moralen for tydelig flere steder med lidt for klassiske karakterudviklinger. Specielt når den selvglade Maui havner i personlig konflikt, og når Vaiana kommer med sin moralprædiken undervejs; her virker Disney-formularen som en spændetrøje for filmen. Musker og Clements har tidligere leveret nogle af de mest ikoniske Disney-skurke med Ursula, Jafar, Hades og Dr. Facilier, men skurke-galleriet i "Vaiana" er ikke imponerende. Og i forhold til humoren bliver der lidt for meget gentagelse, især med Disneys dummeste karakter nogensinde, den snotdumme hane Hei Hei, der bliver overbrugt med mere og mere halvhjertet kluklatter fra publikum til følge. Alle de negative ting ved "Vaiana" vil dog mest være problemer for den voksne del af filmens målgruppe, som kender alle de klassiske Disney-film, men for en ny generation af Disney-seere, vil jeg tro, at filmen vil gå rent ind.

---