Up in the Air

Af: Michael Agerbo Mørch
Af: 10
George Clooney er fremragende som den splittede flyv-o-man, der pludselig finder ud af, at livet måske ikke leves i luften, men på jorden blandt andre mennesker.

Ryan Bingham (Clooney) er ansat i et selskab, som hjælper direktører over hele USA med at fyre deres medarbejdere. De går simpelthen ind og overtager den trælse proces og sikrer, at fyrede medarbejdere får mod på at fortsætte tilværelsen. Bingham er så god til opgaven, at han tilkaldes fra fjern og nær, og derfor flyver han 270 dage om året. Og han er glad for det. Faktisk elsker han alt det, som andre hader, ved rejser og lufthavne, for det får ham til at føle sig hjemme. Hans personlige mål er at nå 10 mio. miles (ca. 16 mio. km) i luften og derved blive det kun syvende medlem i klubben. Som han siger ved rejser og lufthavne: "Flere har gået på månen."

Ved siden af sit job, holder Bingham foredrag om, "hvad folk har i tasken". Hvilken last bærer du rundt på? spørger han retorisk og giver folk mulighed for at rydde op i deres liv - hvilket inkluderer både hjem, familie og andre laster.

Bingham møder en ligesindet i Alex Goran (Farmiga), og pludselig er det ikke så let længere at skyde alt fra sig. Samtidig bliver han udfordret af sit selskab, da den unge assistent Natalie Keener (Kendrick) foreslår at fyre folk over Skype og dermed undgå de dyre flyrejser. Dermed er hele Binghams livsstil i fare, og han får derfor overtalt sin chef til at tage Keener med på en fyringsrejse, hvor det viser sig, at de begge har meget at lære.

Ovenstående viser, at det faktisk er alt andet end en simpel feel-good film, hvor plottet er let at regne ud, og hvor trådene samles for let til sidst. Faktisk er "Up in the Air" en af de mere komplicerede fortællinger, omend den er fortalt i et tilgængeligt og muntert sprog, og derfor ser man måske ikke kompleksiteten så tydeligt.

Filmen er meget flot skruet sammen, og det er længe siden, jeg har set en film, hvor friske dialoger (store dele af biografen grinede højlydt gentagne gange - mig selv inklusive, hvilket er en bedrift) går godt i spænd med romantik og eftertænksomhed.

Der er mange emner på spil i denne film, og temaerne hober sig stille op. Det være sig karrierevalg, familiesyn, livsstil, ensomhed, livets værdi (og det der kommer efter). Filmen får desværre ikke fulgt alle temaerne til dørs, hvilket nok er det, der halter mest. Til gengæld er filmen i dens problematisering af parforholdet genial. Filmen beskriver det komplicerede i at leve i et forhold, men samtidig at det er noget, vi ikke vil være foruden. Jo, på afstand ser ægteskaber måske ud til at få folk til at gå i stå; men Bingham ser, da han kommer tættere på tingene, at den intensitet og det spil, der er mellem ægtefæller, er noget unikt, som ikke kan erstattes. Det er noget, som er værd at kæmpe for.

Jeg tror, at der er gode chancer for, at denne film vinder en Oscar for manuskriptet, for filmen er ideel til at at sætte fokus på nogle af de emner, som optager almindelige mennesker, samtidig med at det pakkes ind i humor og flot skuespil af specielt George Clooney, som set fra min vinkel kun bliver bedre og bedre ("Good night, and good luck", Burn After Reading og "The Men Who stare at Goats" viser vel meget godt den pointe).

Reitman, der fik sit mega-gennembrud med Juno, beviser at han endnu engang formår at skrue en god og velspillet familiefilm sammen, som i høj grad kan ses af alle; og der er endnu engang noget at hente, uanset hvilken person man er. Højst anbefalelsesværdig.

---