Unorthodox (serie)

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Den 19-årige jøde Esty er flygtet fra et ortodokst samfund i Brooklyn og må nu begynde på bar bund i Berlin. Gennem flashbacks får vi indblik i hendes opvækst, som bygger på selvbiografi.

LOVTRÆLDOM MØDER VERDSLIG MANGFOLDIGHED

I Williamsburg i New York-bydelen Brooklyn lever mange hasidiske jøder. Blandt dem er satmar-sekten de mest ultraortodokse. Det er en retning, som opstod efter anden verdenskrig og skønnes at omfatte 100.000 jøder.

Deborah Feldman voksede op i denne kultur. Hun blev gift som 17-årig i et arrangeret ægteskab, som ikke kom til at fungere. Overfor sin kommende ægtemand beskriver hun sig selv som en normal pige, der ikke er helt almindelig. Hun har nemlig i smug gennem mange år sneget sig til at læse forbudt litteratur - blandt andet Anne fra Grønnebakken. Disse bøger har blandt andet åbnet hendes øjne for de ultraortodokses stærke kvindeundertrykkelse. I 2009 forlod hun sin familie og sin religion, og i 2012 udkom hendes selvbiografi, hvor hun beskriver sit liv i satmar-sekten. Titlen på bogen er Unorhtodox, og den blev staks en bestseller. Uortodoks udkom på dansk den 17. marts i år (Kristeligt Dagblads Forlag).

Bogen og filmen
I Berlin læste en gruppe jødiske filmfolk Deborah Feldmans bog. De fik straks inspiration til en film, og det er nu blevet til en miniserie på Netflix med samme navn. Bogen slutter med Deborahs flugt fra sin ultraortodokse familie og kultur, og vi får ikke noget at vide om det, der skete siden. I tv-serien har hovedpersonen fået navnet Esty, og hendes tilværelse efter flugten er fiktiv.

Tv-serien begynder med den 19-årige Estys flugt fra Williamsburg. Handlingen udspiller sig i Berlin i 2005, hvor hun på fuldstændig bar bund forsøger at skabe sig en ny tilværelse. Hendes tid i Williamsburg inddrages som flashbacks, hvor vi gennem korte glimt og længere passager oplever hendes fortid, der kommer til at stå som en stærk kontrast til den berlinske ungdomskultur. Skildringen i flashbackene følger meget nøje bogens tekst.

Kontrast mellem ultraortodokst og verdsligt
I den fiktive Berlin-del af tv-serien møder Esty en gruppe studerende på en musikskole. De kommer fra hele verden og repræsenterer en bred ungdomskultur. Det er en åben gruppe, som gerne tager Esty ind med alle hendes særheder. De har deres fordomme, som hun flere gange protesterer imod. Hun understreger aggressivt, at hun ikke er flygtet fra et fængsel. "Hvorfor flygtede du så?" spørger de. Efter en lille pause svarer hun: "Gud forlangte for meget af mig." Hun protesterer også, da en af dem omtaler de ortodokse kvinder som "fødemaskiner", og da hun præsenteres for provokeret abort som løsning på en graviditet, siger hun meget indigneret, at alle børn er meget dyrebare. Hun fremhæver som noget positivt, at de ultraortodokse jøder får mange børn som en kamp mod Hitler. "Vi arbejder på at erstatte de seks millioner," siger hun alvorligt.

Til den fiktive del hører, at Estys ægtemand Yanky sammen med sin fætter Moische tager til Berlin i håb om at finde Esty for tage hende med hjem. Moische har prøvet det verdslige liv, men er vendt tilbage til Williamsburg. Han skulle derfor være en god guide for Yanky i det pulserende liv i Berlin, men det bliver ikke uden problemer. De to satmar-jøders jagt på Esty er med til at bygge en del af spændingen op.

Med respekt og loyalitet
Deborah Feldman beskriver i bogen sin satmar-baggrund med stor respekt og loyalitet. Hun har naturligvis mange kritiske bemærkninger, men de går lige så meget på sladderagtighed og bagtalelse, som de går på religionens urimelige krav. Denne positive skindring af de ultraortodokse går igen i filmatiseringen.

Det var vigtigt for filmfolkene, at sproget skulle være jiddisch, som er et helligt sprog for satmar-jøderne. Alle de skuespillere, der har en hovedrolle, kan derfor jiddisch. Så vidt muligt er alle de medvirkende jøder, og en del af dem har baggrund i et hasidim-samfund. Det har bidraget meget til, at skildringen af Estys opvækst er troværdig. Et af de store flashbacks viser hendes bryllup, som i alle detaljer følger den korrekte liturgi. Alt dette og meget mere fremgår af ekstramaterialet "Making the Unorthodox" på 21 minutter, der følger efter seriens sidste afsnit. I ekstramaterialet medvirker Deborah Feldman også. Hun bor i dag i Berlin og arbejder som forfatter.

En vellykket filmatisering
Interesserer man sig for jøder - og dermed også for de ultraortodokse - er serien et must. Men den kan også ses for sine filmiske kvaliteter. Det smarte trick med at konfrontere Deborah Feldmans autentiske skildring af en ultraortodoks kultur med en mangfoldig verdslig berlinsk kultur betyder, at serien kommer til at pege på nogle eksistentielle spørgsmål. Den kan derfor ses som en generel kommentar til forholdet mellem religion og verdslighed.

Vi oplever Netflix-serien som en vellykket overførelse af en stærk og autentisk selvbiografi til filmmediet. Særlig Shira Haas' (kendt fra Shtisel) rolle som Esty er en stor gevinst for filmen.

For en almindelig troende dansker kan serien bruges som et spejl, der måske kan afsløre falsk og tom religiøs kultur hos os selv. Religiøsitet har en tendens til at føre i retning af lovtrældom, og her er de ultraortodokse jøder nok nogen af de mest yderliggående. Lovtrældom er ekskluderende og fordømmende, og den stjæler glæden. "Unorhtodox" afslører effektivt lovtrældommens bagside uden at tegne en karikatur, men den stiller ikke noget alternativ op.

Filmene One of Us og Menashe udspilles også i hasidim-samfundet i Brooklyn. Dog foregår "Unorthodox" i det hasidiske Satmar-samfund, som er ekstremt ortodokst.

---