Unge Ahmed

Af: Anders Sune Hansen
Efter inspiration fra sin imam beslutter den 14-årige Ahmed, at han radikalt vil leve efter Koranen, og at han derfor må dræbe sin vantro lærerinde. Stærk film af brødrene Dardenne.

ULYKKELIGE AHMED! 

Det, der måske slår os allermest som tilskuere til dramaet om den unge, belgiske muslim Ahmed er hans udtryksløse og triste ansigt; gennem hele filmen er det dette uudgrundelige og lidende ansigt, vi fæstner os ved – hvorfor ser han så trist ud? Hvem er han inderst inde? Hvad tænker han? Hvorfor handler han som han gør?!

Fra kulturmuslim til rettroende muslim
Ahmed - filmens hovedperson – er 13-14 år og bor med sin mor og tre søskende i Belgien. De er kulturmuslimer og indgår uproblematisk i det belgiske samfund. Men noget har ændret sig grundlæggende. Ahmed er blevet radikaliseret og har besluttet sig for at leve efter Koranen. Idéen til dette har han fået af en ung imam fra bydelen, som han er begyndt at omgås. Fra allerførste scene oplever vi, hvordan Ahmeds nye bekendelse til islam ændrer hans liv ned i det helt små: da han har fri fra skole, nægter han at give lærerinden Ines hånd som farvel, hvilket han ellers - og alle andre elever – gør. Skolen, han går på, er moderat muslimsk, hvilket med ét er blevet et problem for Ahmed. Derhjemme er han blevet mut og indesluttet; den bekymrede mor kan ikke forstå, at han ikke længere vil spille computerspil, og at han har hevet plakaterne ned på sit værelse. Det eneste Ahmed har i tankerne er Koranen, samtalerne med imamen og dagens fem bønner til Allah. Inden disse bønner kan fremsiges, kræves det, at man rengør sine hænder og sit ansigt i en omstændelig rituel afvaskning. I sin nye, religiøse hengivenhed elsker Ahmed disse ritualer.

Hvordan bekæmper en sand muslim de vantro?
Ahmed er blevet bevidst om, at ikke alle muslimer lever efter klassisk eller radikal islam. På et tidspunkt skal lærerinden undervise klassen i arabisk ud fra sange på arabisk. Da den unge imam får nys om dette gennem Ahmed, betegner han hende som vantro - de omtaler hende fra nu af som "kætteren". Imamen siger - med et citat fra Koranen - til Ahmed, at hun skal dræbes, når der kommer jihad – hellig krig. For en rettroende muslim som Ahmed er der kun et at gøre: at slå lærerinden ihjel! Ahmed skjuler en kniv i sine strømper og opsøger lærerinden på hendes private adresse. Drabsforsøget mislykkes, da hun når at lukke sig inde i stuen - Ahmed opgiver og flygter. Imamen siger til Ahmed, at lærerinden først skulle dræbes, når der kommer jihad. Og han tilføjer: "Sig [til myndighederne] at vi kun beder her [i moskeen], og at en imam på nettet fik dig til det."

Fængslet
Fra nu af er Ahmeds liv forandret radikalt; han kommer i ungdomsfængsel og skal afsone nogle måneder. Ahmed er lige så indesluttet og trist som ham plejer at være. Et besøg af moren er ikke den store succes - han bebrejder hende tilmed, at hun drikker alkohol og ikke går med tørklæde. Under fængselsopholdet skal Ahmed hjælpe til på en gård i nærheden. Her møder han gårdejerens jævnaldrende datter, og de hjælpes med forskelligt arbejde på gården. Ahmed er ikke glad for den venlighed han møder, for det gør det sværere at have den hadefulde indstilling til "de vantro". Håbet fra myndighedernes side er selvfølgelig, at Ahmed i mødet med en fredelig og sekulær verden skal afradikaliseres. Han anmoder om et møde med lærerinden, som han forsøgte at slå ihjel. Ved mødet har han medbragt en spidset tandbørste, som han vil bruge som stikvåben. Vi bliver klar over, at Ahmed er besat af tanken om slå lærerinden ihjel. Mødet når ikke at komme rigtig i gang, og mordplanerne forpurres. Som seere bliver vi aldeles chokerede over denne fanatisme hos en stor dreng.

Det sidste desperate mordforsøg
Ahmed har på et senere tidspunkt held til at springe ud af bilen og flygte, da hans sagsbehandler skal køre ham fra gården til fængslet. Det går nu op for os, at det eneste, Ahmed har i tankerne, er at slå lærerinden ihjel. Han forsøger at komme ind på skolen, hvor lærerinden befinder sig, men døren er låst. Ahmed kravler op på taget og skal til at træde fra en vinduesgesims til den næste, da han mister fodfæste og falder ned fra 1. sals højde. Her ligger han på græsset og kan kun bevæge hovedet og venstre arm. Da den forfærdede lærerinde kommer styrtede ud for at hjælpe Ahmed, har han kun én ting at sige til hende: "Tilgiv mig. Tilgiv mig!" Dette gentager han igen og igen, mens lærerinden løber ind for at ringe efter en ambulance. Nu er det pludselig Ahmed, der beder om tilgivelse hos en, han hidtil har betragtet som kætter – rollerne er vendt om. Denne scene antyder, at Ahmed har indset, at den radikale islam intet godt fører med sig, men at den derimod skaber had og ulykke.

En advarsel mod radikal islam
Vi må gætte os til, hvad der herefter sker. Om han overlever faldet, ved vi ikke. Det hele virker så trist og meningsløst, men midt i alt dette lyser den førnævnte bøn om tilgivelse op som et håb om noget bedre. Således bliver filmen en advarsel om den radikale islam, og den skaber en ambivalent sympati med et ungt menneske, som man ikke kan forstå, men som man får ondt af. Og så undskylder filmen heldigvis ikke Ahmeds gerninger. Filmen "Unge Ahmed" er en effektiv og intens fortælling, hvor man som tilskuer konstant frygter det værste, samtidig med, at man inderligt håber, at Ahmed vil komme til fornuft. Det er sigende, at Ahmed ikke bliver lykkeligere, men tværtimod trist, hadefuld og indesluttet af at leve efter den radikale tolkning af Koranen, som imamen kræver. Filmen viser meget overbevisende, hvor store og alvorlige spændinger, der skabes, når et menneske begynder at tolke Koranen på klassisk vis. Og den viser - helt uden de store fagter - det sekulære, vestlige samfund som en tryg verden, der skal værnes om.

Kan ses på Blockbuster.dk.

---