Under overfladen (serie)

Af: Sprint Aagaard Korsholm
To familier lever sammen i dansk-tysk idyl. Men da der sker en drukneulykke, revner idyllen. Serien fortæller ulykken ud fra otte forskellige vinkler.

NÅR OVERFLADEN KNÆKKER 

På den danske Store Okseø i Flensborg Fjord har to familier etableret et lille "paradis". De voksne og deres store teenagere går ud og ind hos hinanden, sejler i skole, på arbejde og for sjov. Begge familier har en karriere-voksen og en kunster-voksen: Den danske familie består af Jakob (Thure Lindhardt) og Charlie (Lene Maria Christensen), hvor han er kunstner (maleri, skulptur), og hun er indehaver af et stort brobygningsfirma. Den tyske familie består af Sabine (Katharina Schüttler) og Bernd (Jan Josef Liefers), hvor hun er danseinstruktør, og han er medejer og medarbejder i brobygningsfirmaet. Rollefordelingen i begge hjem synes længe at have været, at kunstneren passede hus og børn, mens karriere-personen forfulgte sin faglige drøm. Tilsammen har de fire teenagere, hvoraf Carl har autisme.

Idyllen brydes en nat, hvor nogle af dem er ude at sejle, og en af teenagerene på mystisk vis falder overbord og ikke kan findes igen. Tragedien og den efterfølgende blanding af sorg og skyld slår dybe revner i idyllen, så vi begynder at se, hvad der hele tiden har ligget under overfladen i "paradiset".

Otte puslespilsbrikker
Strukturen er, at hver af de 8 afsnit viser os stort set det samme tidsrum, men oplevet gennem hver af de otte hovedpersoner. Det gir selvfølgelig nogle gentagelser, men lægger man mærke til detaljerne, så er der alligevel altid nyt at hente. I de første par afsnit skal man lige væbne sig med tålmodighed. Derefter begynder kompleksiteten at indfinde sig, og det bliver spændende. Det er sjældent, jeg ikke bare kan stoppe et afsnit, hvor jeg vil, men med denne serie var jeg næsten nødt til at se det færdigt. Serien er virkelig spændende. Egentlig lidt underligt, for den har - ud over en del tydelige plusser - også nogle store minusser.

Minusser
Denne tyske samarbejdsproduktion prøver virkelig at lade tysk og dansk få præcis lige stor plads. I begge familier tales begge sprog, og tit kan den ene spørge på det ene sprog og få svar på det andet sprog, og ellers kan samme person sige en sætning på fx tysk og den næste på dansk. Det virker lidt kunstigt, men man kan vænne sig til det. De otte personer skal hver især nå at komme godt ud i det ekstreme – så der bliver tempo på hen ad vejen, og dermed ikke plads til mere naturlige nuancer.

Plusser
Det er meget gode skuespillere – både de otte og så én mere (men se selv, hvem det er). Serien når at berøre et hav af problematikker, der selv sagt ikke kan udfoldes nuanceret, men som alligevel beriger det samlede udtryk. De almindelige dynamikker i moderne teenagere fylder en del.  Det er især vigtigheden af identitet, der er i fokus, men også misbrug af narko får betydning på flere områder. De oplagte spændinger i et ægteskab mellem en karriereperson og en hjemmegående kunstner træder tydeligt frem – og forstærkes af, at de to karrierepersoner ofte er væk fra øen sammen på arbejde, mens de to kunstnere så går derhjemme og primært har hinandens selskab. Carls autisme giver en del vinkler på tilværelsen, som det ellers var svært at komme ind på. Blandt andet hans skarpe logik, da de voksne fortæller ham, at den druknede dreng "lever videre inden i os". Hertil svarer han med det samme: "Nej, det passer ikke! Der er ikke plads til ham inden i mig!"

Sorgen
Sorgen beskrives med mange facetter. Fælles arrangerer de syv tilbageværende en samling på stranden. De har hver dekoreret deres papirlygte med noget, der for dem siger noget om den afdøde. Mens de synger "Se nu stiger solen", slippes de lysende lygter op mod nattehimlen. For Bernd bliver sorgens udtryk en indædt søgen efter sandheden om, hvad der forgik på båden den ulykkelige nat. For Jakob bliver det til arbejdet med den skulptur, der giver ham hans endelige gennembrud. Som vi alle ved fra sorg ved dramatiske dødsfald, føler stort set alle skyld, uanset om det er rationelt eller ej. Men gennem de revner i overfladen, vi efterhånden ser, bliver det tydeligt, at mange af dem faktisk reelt kan have en del af "skylden".

Seriens nerve
Vil serien noget ud over at give spænding og underholdning, samt udvide vores ellers så engelske kulturviden med noget fra vores sydlige broderland???

Måske fortælle noget om vilkårene for teenagere og deres forældre i dag. I så fald, er jeg godt nok glad for, at det slet ikke altid får så voldsomme udsving som i serien.
Måske fortælle, at under "paradisets" overflade er en fortid af løgn og intriger og hemmeligheder – og at et paradis ikke i længden kan eksistere på et sådant fundament?
Måske fortælle, at kærlige relationer kan fastholdes midt i kaos, og at viljen til at hjælpe kan udrette meget, selv om ikke alt virker efter hensigten?
Måske fortælle noget om de komplicerede spændinger, der opstår, når én etik møder en helt anderledes etik, og at man kan føle både sympati og afsky for begge?
Måske fortælle, at vi mennesker reagerer meget forskelligt, når vi får en stor sorg?

Ud over salmesangen, og at én af personerne går ind i en tom kirke og græder, er der ikke noget religiøst svar på døden og sorgen og det spinkle eksistentielle svar, at "han lever videre inden i os". Men hele tiden går Carl som en anden profet og påstår hårdnakket, at den forsvundne IKKE er død.

Kan ses på Max.

---