Uendelige verden (serie)

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Vi er i England i 1300-tallet, hvor der er krige, kærlighed og undertrykkelse. Dronningen pålægger indbyggerne flere skatter, og i klosteret udspiller magtkampen sig.

Den populære bestsellerforfatter Ken Follett har fået flere af sine bøger filmatiseret. Senest "Uendelige verden", som foregår et par århundrede senere end Jordens søjler, nemlig fra 1326-1366 i England. Filmen er lavet som mini-serie i otte dele - hver på cirka 50 minutter. Den er rimelig tro mod romanforlægget.

Man kan rystes over ondskaben flere steder i verden nu til dags, men de stod ikke tilbage i 1300-tallet. Mange døde på grund af krige - ikke mindst i 100-års krigen mod Frankrig. Der var fredløse i skovene, og var man tilhænger af den forkerte, kunne man risikere at blive hængt. Og ikke at forglemme, så døde mange på grund af almindelige sygdomme. Det var midt i 1300-tallet, at en tredjedel af Europas befolkning blev ramt af Den sorte Død.

Indledningsvis ser vi, at Edward II besejres af sin hustru, dronning Isabella, og hendes tilhængere og smides i fængsel. Sønnen Edward III bliver kronet i stedet for. "Tilfældigvis" dør Edward II, og Isabellas rådgiver og hele hans slæng får hurtigt fanget og hængt nogle af dem, der var på kongens side. Sønnen bliver mere og mere mistænksom og provokerer sin mor ved at sige, at hun må vælge mellem at være skøge eller være mor. Dronningen pålægger folket flere og flere skatter.

I byen Kingsbridge, der nu har 7000 indbyggere, går det lidt trægt for Tom Bygmesters efterkommer tømreren Elfric. Men intrigerne og grusomhederne trives:

Uldkræmmeren Edmund står i gæld, men han kan udfries ved at bortgifte sin datter Caris til Elfric. Caris er dog forelsket i Merthin. Gwenda er forelsket i Wulfric, der er forlovet med Annet, men Gwenda sælges af sin tyvagtige far til en ukendt mand for en ko. Merthins bror, Ralph, er forelsket i Philippa, som er gift med William og så videre. Alt sammen fortalt, så man kan følge udviklingen med spænding.

Kvinden Mattie er god til at hjælpe de syge bl.a. med urter, men er ugleset af lægemunken Joseph, der går ind for åreladning, behandling med møg og afhugning af en betændt arm. Der er årligt en proces, hvor der bliver hængt en heks. Både prior og biskop tror på, at Djævlen kan bo i et menneske. Derfor skal sådanne mennesker hænges.

I "Jordens søjler" var opførelsen af katedralen i Kingsbridge det gennemgående tema. I "Uendelige verden" vil byens borgere gerne have mere indflydelse på fremtiden, men det er kirken og adelen ikke indstillet på. Heltene er dem, der forsøger at bringe Kingsbridge ind i fremtiden. Skurkene er dem, der holder tilbage. Heltene findes mest blandt almindelige folk, og skurkene findes både i kirken, i adelen og blandt folket. Personerne er skildret, så man ikke er i tvivl om, hvem man skal have sympati for, og hvem ikke.

Vold fylder meget i filmen, men det er ikke splattervold for effektens skyld. De voldelige scener er der for handlingens skyld, og det grusomme vises først og fremmest i tilskuernes reaktioner. Der er flere sexscener, mest med karakter af voldtægt, og de udpensles ikke.

Kristendommen i klosteret bliver fremstillet som dømmende og snæversynet. Der er få sympatiske typer inden for klostermurene og ingen, der præsenterer evangeliet. Det er oprørende, men ikke helt utroværdigt. Især prioren gør uhyrlige ting og prøver at bilde sig selv og andre ind, at det er Guds vilje: "Hvis du har Gud på din side, så slå ihjel for vores sags skyld - du skal nok få syndsforladelse bagefter."

Der er tankevækkende sætninger: "Hvor er din tro. Gud vil sørge for os." "Godt, at du lever, jeg har bedt dagligt for dig." "Glem ikke, at for nogle er det et kald [at blive prior]." "Hvordan kan du tro, at der findes en Gud [når så mange er døde af pesten]?" "Herrens veje er uransagelige." Nogle mennesker forsones, andre gør det absolut ikke. I sidste afsnit er der et meget stærkt eksempel på tilgivelse.

Ridley Scott og Tony Scott er medproducere på filmen, som i kvalitet er på højde med velproducerede biograffilm. Der er ikke sparet på skuespilkræfter, kulisser, tøj eller noget andet. Lydsporet klæder filmen godt, og handlingen har et godt flow. Tiden løber hurtigt i selskab med "Uendelige verden".

---