Trumbo

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Sidst i 1940'erne blev den kendte manuskriptforfatter Dalton Trumbo sortlistet på grund af sit medlemskab af kommunistpartiet. Derefter kæmpede han for alles ret til ytringsfrihed.

ÅNDSFRIHED UNDER PRES

En af Hollywoods største manuskriptforfattere endte i offentlighedens gabestok. Hans navn stod på mange af de mest kendte film, og det burde stå på endnu flere. Men på grund af sortlistningen af kommunister, arbejdede han under pseudonymer.

Vi befinder os i tiden lige efter anden verdenskrig. Filmens hovedperson, Dalton Trumbo, meldte sig under krigen ind i det amerikanske kommunistparti. Den kolde krig gør efter manges mening kommunister til fjender af USA, og der indledes en jagt på alle, som kan kædes sammen med partiet.

I Hollywood er der en del kommunister blandt filmfolkene. En række manuskriptforfattere bliver af Kongressen indkaldt til afhøring. Flere af dem kommer i fængsel, dømt for foragt for Kongressen. De henviser nemlig til deres ret til at tro og tænke frit og nægter at svare på spørgsmål, som Kongressen ikke har lov til at stille. Trumbo tilbringer flere år i fængsel og kan efterfølgende ikke mere skrive i sit eget navn. Han engagerer de sortlistede kolleger i en arbejdsgruppe, hvor de anonymt skriver under opdigtede navne. Et par af hans egne manuskripter når frem til Oscaruddelingen under pseudonymer, så ingen ved, at han er den virkelige forfatter.

Det skete i virkeligheden
Alt dette er sket i virkeligheden, og uanset hvilken politisk overbevisning man har, er det stærke historiske begivenheder, som kan hjælpe os med at afsløre uheldige tendenser i vores egen tid. Når et mindretal bliver dæmoniseret, som det skete med kommunisterne i Amerika efter krigen, så lider åndsfriheden. Så rammes mindretallet af fordomme og uretfærdige beskyldninger. De dømmes uden en ordentlig rettergang. I USA blev de dengang dømt for uamerikansk aktivitet. De blev beskyldt for at nedbryde amerikanske værdier.

Underholdende og oplysende
Interesserer man sig ikke for politik i tiden efter anden verdenskrig, lyder alt dette måske ikke særlig tillokkende. Men filmen er også så meget mere. Efter en jævn start, hvor situationen bliver forklaret, tager filmen fart og bliver elementært spændende. Den er godt skrevet med mange morsomme situationer og replikker. Der er fremragende præstationer af skuespillerne - med en Oscarnominering til Bryan Cranston som Trumbo. Helen Mirren er god som den giftige sladderskribent Hedda Hobber, der gør, hvad hun kan, for at sværte kommunisterne. Vi får indblik i en familie, der kæmper for at holde sammen under meget vanskelige forhold. Vi møder en børneflok, der må gå forfærdelig meget igennem, fordi far ikke er politisk korrekt. Og vi får - gennem flere glimt ind i filmens verden - en lille fornemmelse af, hvordan tingene foregår, før en film når lærredet. Og flere gange måtte vi sige: Nå, skrev han også den?

Trumbo var en spændende person, der kom i klemme under datidens heksejagt, som ramte kommunister og mennesker, der blev beskyldt for at være kommunister. Filmen skildrer hans kamp for retten til at have sine meninger. Både sin egen ret, men også andres ret til at give udtryk for sine overbevisninger. Et emne, der i høj grad også er aktuelt i vores tid. Når filmen så samtidig er godt lavet, spændende og sjov og har en slutning, der er en feel good-film værdig, så har den vist ikke brug for mere anbefaling. Jo, for resten regissørerne skal også roses. Tidsbilledet med sjove hatte, fantastiske biler, jazzmusikken i baggrunden og så videre, er helt i orden.

---