Tron Legacy

Af: Carsten Riis Jensen
En science fiction film med flot og gennemført grafik, der minder om Star Wars i et parallelt cyber-univers.

I begyndelsen af 1980'erne kom der en række film, som udforskede det nye og spændende ved de personlige computere (pc'ere) og det, der blev begyndelsen på internettet. De to vigtigste film var "War Games" fra 1983 og "Tron" fra 1982.

Begge film legede fantasifuldt med mulighederne i computerverdenen. Den første viste, hvor galt det kan gå, hvis militærsystemet bliver hacket, og en computer begynder at tage kontrollen og lege krig. Den anden viste, hvordan computerverdenen – i filmen kaldt "the grid", men i dag bedre kendt som "cyberspace" – kunne være en selvstændig, parallel verden, hvor programmerne indbyrdes er i dialog og lever i samspil med hinanden og står i samme fare for oprør som i den "virkelige" verden.

Begge film blev store biografhit. "Tron" præsenterede en fantasifuld verden, om end begrænset af datidens muligheder inden for computergrafik. Der er unægtelig sket meget, siden computerne dengang kunne vise 16 farver og kun lave simpel grafik. Derfor er det næsten naturligt og uundgåeligt, at der nu er kommet en efterfølger til "Tron" i form af Disney's sci-fi eventyr "Tron Legacy".

I den første film, "Tron", møder vi computereksperten og hackeren Kevin Flynn, som har skabt firmaet Encom. Han er imidlertid blevet fyret af den samme skruppelløse Ed Dillinger, som på et tidspunkt stjæler ideen til fire computerspil fra ham. Flynn bryder en aften ind i Encoms firmabygninger, og ved et tilfælde får han hacket sig ind i et laserstyret system, som bogstavelig talt transporterer ham IND i computersystemet. Det viser sig, at der bag ved computerne er en selvstændig verden, "the grid"/cyberspace, hvor programmerne lever deres eget liv – kun til dels styret af computernes brugere.

Men skurken Ed Dillinger har også installeret Master Control Program, et program som kontrollerer det meste af computersystemet. Flynns ven, Alan Bradley, har skabt et andet program, Tron, et sikkerhedsprogram, som nu sammen med Flynn – i hver deres digitaliserede menneskeudgave i cyberspace – skal forsøge at standse Dillingers Master Control Program. Dette medfører blandt andet deltagelse i gladiator-lignende kampe i "the grid", med runde diske og motorcykler.

Hovedrollen som Kevin Flynn spilles i "Tron" af den dengang unge Jeff Bridges. Samme skuespiller dukker op i efterfølgeren, "Tron Legacy", som altså er produceret 27 år efter originalen. I mellemtiden er Jeff Bridges blev ret meget ældre. Da en ung udgave af Jeff Bridges spiller en temmelig væsentlig rolle i "Tron Legacy", har man digitaliseret hans ansigt i en ung udgave og placeret på en anden skuespillers krop. Det fungerer udmærket – bortset fra, at det er meget tydeligt, at udviklingen af fuldstændigt menneskelignende computerskabte personer stadig især mangler at kunne kontrollere og vise mundbevægelser ordentligt og naturtro.

I "Tron Legacy" er det Kevin Flynns søn, Sam, der transporteres ind i "the grid". Her møder han sin far, Kevin, der har været forsvundet i adskillige år. Det viser sig, at den portal, der gør, at man kan komme derind, er blevet lukket, og i mellemtiden har en ond dobbeltudgave af Kevin – kaldet the Clu (og altså i filmen spillet af en computerskabt ung udgave af Jeff Bridges) – skabt kaos og ondskab i cyberverdenen.

Sammen må Sam, faderen Kevin og en ung kvinde (som skal forestille en selvstændig livsform kaldet ISO'er) kæmpe imod Clu. Dette medfører, ligesom i den oprindelige film, gladiatorkampe med diske og motorcykler. Alt sammen lavet med flot og gennemført grafik, lysår fra, hvad der var muligt med computergrafik i 1982.

"Tron Legacy" er tydeligt inspireret af en række ganske bestemte sci-fi film. For mig var "Tron Legacy" som at se de tre nyeste Star Wars film, nu blot udspillet i en parallel cyberverden. Der er så mange ting i plottet og i personernes handlinger og karakter, der minder om Obi-Wan Kenobi, Darth Vader, hemmelig oprustning af ens klonkrigere, osv.

Og alt dette tilføres så elementer fra filmserien The Matrix, nemlig kampscenerne og de karate-lignende kampformer, samt stemningen og musikgenren fra sci-fi klassikeren "Bladerunner".

Altså ikke videre originalt. Det er et interessant univers, der er skabt i filmen. Jeg var glad for, at jeg forinden tog mig tid til at gense originalen "Tron", for der er trods alt ting i "Tron Legacy", der er nemmere at forstå og genkende, når man kender originalen.

Filmen er naturligvis flot lavet, og har uden tvivl kostet mange penge. Men den er ikke videre original og stjæler med arme og ben fra andre sci-fi klassikere. Man forlader biografen med en følelse af at være udmærket underholdt, men så heller ikke mere.

---