Trapez

Af: Peter E. Nissen
Trapezkunstneren Mike bliver bitter efter et styrt. Men der er stadig brug for ham, for nye vil lære hans kunst.

Den gamle film "Trapez" er blevet genudgivet. Det er der god grund til, for det er trods sin alder er det stadig en god film. Filmen tager udgangspunkt i trapezkunstneren Mike Ribble, der som den eneste i verden kan lave en tredobbelt saltomortale. Han er dog endt som en bitter mand efter et invaliderende styrt i manegen. Han bliver opsøgt af det unge talent Tino, som gerne vil lære den samme kunst. Efter en del skærmydsler bliver Tino elev hos Mike, og de udgør et lovende team. Pigen Lola forsøger dog også at blive en del af holdet, da hun desperat forsøger at redde sin karriere i cirkus. Dermed udvikler der sig et dramatisk spil mellem de tre, da kærlighed og stolthed kommer i vejen.

Filmen udgør et interessant studium i samspillet mellem mænd og kvinder. På den ene side er der en stolt, men såret mand, som skal gøres blød, men samtidig fastholde en del af sin hårdhed for at kunne få showet til at fungere optimalt. På den anden side er der den ambitiøse Lola, som bliver fanget i sine egne listigheder. Endelig er der den naive Tino, som lader sig (mis)bruge i et spil, som han ikke selv forstår. Det er et rigtigt trekantsdrama, og det viser, hvordan vi mennesker ikke bare kan bruge andre mennesker uden selv at blive ramt. Hos andre biroller i filmen er forholdet mellem kvinder og mænd også et emne, fx for Mikes tidligere elskerinde Rosa.

Selvom rammen for dramaet er et flot cirkus, er det bestemt ikke en børnefilm. På den ene side kan det undre, at censuren er så skrap, men på den anden side er der elementer i filmen, som børn nok bør holdes udenfor. Filmen er tydeligvis lavet i Hollywood, men i forhold til den slags film fra 1950’erne er den usædvanlig. Den slutter på en tvetydig måde, som hverken kan erklæres lykkelig eller ulykkelig – nærmere menneskelig. Det er sjældent at se fra Hollywoods side.

Et andet tema i filmen er kampen for at tro på sig selv og gå efter at blive den bedste. Her er et interessant spil mellem Mike og Tony. De hjælper begge hinanden til at komme videre i livet, og der er inspiration at hente. I forhold til denne konstruktive proces står Lolas rænkespil dog noget i kontrast.

Filmen bærer selvfølgelig præg af at være af ældre dato, men alligevel er der flotte filmsekvenser, som holder i dag. Filmning og klipning af trapez-scenerne er stadig flotte og imponerende lavet.

Filmen anbefales. Selvom den har dybe lag, kan den sagtens tjene som afslapning. Her er både noget til tanken og hjertet. Det er underholdning, når det er bedst. Samtidig er det en fornøjelse at se, hvordan kærlighed og erotisk spænding kan fremstå tydeligt, uden at det behøver at sovses ind i sexscener.

---