Transformers 3: Dark of the Moon

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En forrygende actionfilm med imponerende robotter og modige mennesker i drabelige slagscener. De positive hovedpersoner overlever alle sammen.

"Transformers" (1'eren) begejstrede mange. Efterfølgeren, Transformers: De faldnes hævn, skuffede en stor del – så hvad nu med "Transformers 3"?

Måske lige en kort intro til nye opdagelsesrejsende i dette univers: Ud over mennesker er der levende, intelligente robotter fra en fjern planet. De lever af energien energon, og deres tilstedeværelse kan spores med en slags "geigertæller", der netop måler rester af dette stof.

Der er dels de gode autobots og dels de onde decepticons. Begge typer kan transformere sig om (på få sekunder), så de fuldstændig ligner noget teknisk, fx en bil eller en computerskærm – deraf navnet Transformers.

Den unge mand, Sam, har gennem de to første film opnået et stort kendskab til og kærlighed til disse autobotter og har deltaget i deres drabelige kampe mod decepticon-robotterne. En del af de kendte robotter fra de to første film – bl.a. Optimus Prime og Bumblebee – er med igen, og nye er kommet til. Den største udskiftning målt med en transformer-fans øjne er nok, at Sams trofaste kæreste ikke længere spilles af Megan Fox. Hun stod af kort før optagelserne skulle i gang. I stedet er Rosie kommet til. Hun klarer sig rimeligt, men mange fans vil nok sige, at det aldrig bliver det samme J.

Månens hemmelighedsfulde bagside
Ved hjælp af nogle gamle filmklip mikset med nutidige får filmen fortalt den egentlige grund til månekapløbet og dets bratte afslutning. Det har naturligvis alt sammen noget at gøre med et strandet autobot-rumskib på månens bagside. En lille del af handlingen foregår da også netop her.

Dette strandede rumskib havde nogle "stave" med, hvormed man kan bygge en transportvej gennem rummet. Decepticon'erne vil ad denne vej transportere deres gamle, nu udbrændte planet, til jorden og bruge mennesker som slaver til at genopbygge planeten.

Og så må Sam og autobotterne og specialstyrker fra Nasa og hæren tage kampen op! Og for en gangs skyld er det ikke energon, man kæmper om.

Relationer
Mens 1'eren og 2'eren mest var om relationer mellem enkelte mennesker og robotterne og mellem robotter indbyrdes, er der mere med relationer mellem mennesker her i 3'eren. Mange har sagt, at de beskrives ret banalt og ligefremt plat. Men jeg synes, man skal tænke på, at dybt tænkende mennesker næppe ser "Transformers"-film for at få øget indsigt i de dybere menneskelige relationer i samfundet J. Og til de (primært ret unge) dele af befolkningen, der elsker transformers, tror jeg faktisk relationerne er okay beskrevet – det matcher i hvert fald niveauet fra tv-plagen Friends.

Endvidere udvikles relationen mellem mennesker og autobotterne, idet decepticon'erne overtaler USA's ledelse til at forvise autobotterne fra planeten jorden! Lidt samme tema som i flere superhelte-film: de "helte" man først samarbejdede med og var glade for, betragtes nu med mistænksomhed og forvises.

Fuld skrue
Bay er ingen nybegynder angående action-scener. Og den får da også på alle tangenter i en lang og forrygende samling slagscener med robotter, raketter og heltemod blandet med knuste biler og flygtende civile, sammenstyrtende bygninger og feje forrædere. Netop de mange lag af forræderi og krigens træk og modtræk og finter er med til at holde tilskueren fanget i lang tid. Jeg nåede næsten ikke at få drukket hele min sodavand, og det er ellers en lang film. Det er altså imponerende, hvordan den nutidige visuelle teknik kan skabe fantastiske robot-transformationer!

Civile dør, huse smadres, verden er ved at gå under. Og samtidig bevares en vis familiefilm-stemning. De positive hovedpersoner overlever alle sammen. De onde dræbes. Der er mange små sjove scener mellem fx Sam og hans forældre og Sam og Carly – og der er et par små klovnagtige autobotter, der skaber megen sjov undervejs, men alligevel er med til at vinde kampen til sidst. Så det hele opleves aldrig som thriller eller gyser.

Finale
Der kan næppe tænkes en nummer 4 efter denne film, hvor det onde tilsyneladende rykkes op med rode. Denne film står som en absolut værdig afslutning på en trilogi, der ikke skal ses for sine dybe tanker og intellektuelt stimulerende sætninger, men for sin forrygende underholdning og klassiske plots.

Bonus: de klassiske plots
Jeg skal gerne medgive kritikere, at disse plots findes mere intellektuelt raffineret i mange andre film. Men de findes altså også her. Og skulle man nu være i en af de sammenhænge, hvor man ser en film, og bagefter snakker om den, kunne man fx snakke om disse plots ud fra filmen:

Både blandt mennesker og autobotter overbevises nogen om, at det er bedst at samarbejde med decepticon'erne. Ikke fordi de er de bedste, men fordi de er de stærkeste.
- Hvis man er overbevist om, at de onde vinder – skal man så samarbejde med dem for at hjælpe sit land på den måde?

Sam lykkes ikke rigtig i hverdagen, er arbejdsløs eller får kun skodjobs og tjener ikke ret meget. Hans forældre har store planer for ham og er sure over, at han ikke allerede er blevet til noget stort. Men inderst inde véd han, at han kan udrette rigtig store ting. Og han længes efter at udrette noget, der virkelig er noget værd.
- Tror I, der går unge rundt i Danmark i dag med de samme tanker?

Carly lykkes rigtig godt – får utrolig hurtigt et superjob og får endda en ekstrem lækker bil af sin stenrige og flotte chef. Carly har virkelig en komet-karriere. Men så viser det sig, at der er noget, der stinker under overfladen. Carly finder ud af, at det ikke altid er lykken at få succes, for måske har man solgt sig selv.
- Tror I, der i virkelighedens Danmark også kan være noget, der stinker, hvis man får hurtig succes?  

Carly spilles af en fotomodel, der er slank – og høj. Når hun har højhælede sko på, rager hun noget op over Sam. Rosie ville efter sigende gerne være uden højhælede sko, når hun skulle kysse Sam – men Bay fastholdt højdeforskellen med orderne: "Du giver håb til små mænd over hele landet."
- Hvad siger I til den udtalelse?

---