Transatlantic (serie)

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Den amerikanske journalist Varian Fry stifter i 1940 et netværk i Marseille, hvis formål er at redde jøder og kunstnere, der er udsat for Hitlers antisemitisme, ved at skaffe dem visa til Amerika.

NETVÆRK HJALP KUNSTNERE TIL FLUGT 

Den amerikanske journalist Varian Fry (Cory Michael Smith) arbejdede i 1935 i Berlin. Han blev forskrækket og vred over nazisterne fremfærd mod jøderne og skrev flere artikler om det til sin avis hjemme i USA. Til hans store frustration blev artiklerne afvist. Tilbage i USA dannede han organisationen Emergency Rescue Committee (ERC), der skulle hjælpe flygtende billedkunstnere, forfattere, filosoffer, videnskabsfolk og andre intellektuelle, som var uønskede af det nazistiske styre, til at forlade Europa og komme til USA.

Aktionen går i gang
ERC lavede en liste med navne på mennesker, som var kommet i klemme i forhold til nazismen. Mange af dem søgte mod Frankrig og samledes i Marseille, som endnu ikke var besat af Tyskland. Men den franske Vichy-regering samarbejdede med den tyske besættelsesmagt, og det franske politi udførte loyalt de arrestationer, som nazisterne ønskede, også i de områder, der ikke var besat. Mange af personerne på ERC's liste blev derfor mere og mere trængt. Med en stor sum penge til transportomkostninger og kautioner tog Varian Fry i slutningen af 1940 til Marseille med en liste på 200 navne, som USA's myndigheder ville give indrejsetilladelse. Han oprettede et kontor på et hotel og lejede det store hus Villa Air-Bel i udkanten af byen. Her opholdt folkene fra listen sig, mens de ventede på, at deres papirarbejde blev ordnet og der viste sig transportmuligheder. Fry havde flere loyale medarbejdere. Blandt dem var amerikanske Mary Jane Gold (Gillian Jacobs), som var datter af en rigmand, der rundhåndet støttede ERC's arbejde, den unge, tyske jøde Albert Hirschman (Lucas Englander) med doktorgrad i økonomi, og Hiram 'Harry' Bingham (Luke Thompson), der var amerikansk vicekonsul. Fry skulle også arbejde sammen med den amerikanske generalkonsul Graham Patterson (Corey Stoll), men hans drøm var et lukrativt samarbejde og samhandel mellem USA og Das Reich, så han var ikke meget for at modarbejde nazisterne.

Blandt de mange, Varian Fry hjalp til USA, og som vi møder i filmen, var Marc Chagall - russisk, jødisk maler, Hannah Arendt - tysk, jødisk politolog og filosof og Max Ernst - en tysk maler, grafiker og skulptør. Mange flere kendte intellektuelle blev reddet af ERC med Varian Fry som energisk tovholder. Ud over de 200 på hans liste endte operationen med at få kontakt med 4.000 flygtninge i alt - hovedsageligt jøder. Det lykkedes at få 2.000 af dem ud af Europa, inden Varian Fry blev udvist og måtte returnere til USA.

Virkeligheden blandes med fiktion
Ovenstående er alt sammen historiske kendsgerninger, som har dannet baggrund for Netflix-serien "Transatlantic". Seriens syv episoder er baseret på Julie Orringers roman fra 2019 The Flight Portfolio. Romanen er fiktion baseret på virkeligheden. Det er tv-serien også. Det betyder, at der er tilføjet en række fiktive personer, og begivenhederne er skåret til, for at fastholde vores interesse. Der er blandt andet tilføjet flere kærlighedshistorier, hvoraf den ene er mellem to unge mænd. Deres seksuelle aktiviteter er efter vores smag vise steder temmelig pågående.

Instruktørerne har fortalt, at de ønskede at arbejde med en stil, hvor humor skulle fylde en del. Det har de blandt andet gjort ved jævnligt at fokusere på kunstnernes trang til absurde udskejelser. Om det er sjovt, vil muligvis vurderes forskelligt. Vi følte meget af det malplaceret. Især fylder en løssluppen fødselsdagsfejring i form af et kostumebal i Villa Air-Bel alt for meget.

Interessant og underholdende
Det var interessant at få noget at vide om denne flugtrute, som var designet til at redde intellektuelle, hvis evner ikke måtte gå tabt, og også at møde flere af dem i det specielle miljø, som opstod i den brogede flok, mens de opholdt sig i Villa Air-Bel. Men det stærke fokus på de menneskelige relationer mellem flygtningene fylder så meget, at fokus er lige ved at dreje væk fra selve handlingen og fra den dødsensalvorlige baggrund. Det havde været fint, om man havde grebet anledningen til at bore lidt i, hvordan det kunne gå til, at åndsfriheden kunne forsvinde så totalt fra et samfund. Men vi får ikke at vide, hvorfor nazismen anså disse mennesker for at være så farlige, at de skulle elimineres. Og dermed går vi glip af hjælpen til eventuelt at få øje på tendenser til det samme i nutiden.

Serien er godt produceret. Der er ikke sparet på noget, og skuespillerne gør det godt. Nogle steder savnede vi lidt baggrund for at forstå handlingen. Noget virker ikke troværdigt, og det er ikke alle steder, at sammenhængen er overbevisende, men vi var godt underholdt. At det viser sig, at flere personer er spioner, er med til at øge spændingen. Det har været interessant efterfølgende at undersøge lidt mere om de mange store personligheder, som Varian Fry og hans gruppe reddede fra en forfærdelig skæbne.

Kan ses på Netflix.

---