To dage, en nat

Af: Christoffer Winther West
Sandra er lige blevet fyret, men hvis hun kan overbevise sine kolleger om ikke at modtage en bonus, kan hun beholde sit arbejde. Hun har nu en weekend til at overbevise 16 mennesker.

AT KUNNE SE SIG SELV I ØJNENE
"To dage, en nat" handler om Sandra (Marion Cotillard), der efter at have været sygemeldt med en depression, har mistet sit arbejde. Ikke så meget, fordi hun har været syg, men fordi hendes kolleger har fået muligheden for enten at vælge hende eller en bonus. Da flere af kollegerne havde det indtryk, at der alligevel skulle fyres en medarbejder, hvilket der ikke skulle, giver chefen sig og tillader en ny afstemning. Herved er plottet givet – Sandra har nu en weekend til at opsøge sine kolleger og overbevise dem om at vælge hende frem for bonussen.

Et job er sjældent bare et job, og selvom hovedpersonen ikke er klatret særlig højt på karrierestigen, bliver det hurtigt gjort klart for os beskuere, at dette også gælder familiens ve og vel. Lån skal jo betales, og Sandra og hendes familie skal også have mad på bordet. Plottet er heldigvis mere end som så, da man aldrig rigtig føler sig i tvivl om, at den lille familie nok skal kæmpe sig igennem på langt sigt. Til gengæld bliver det lynhurtigt til en indre rejse for Sandra, hvor hun desperat forsøger at finde værdigheden i sit eget liv. Det er ikke et spørgsmål om penge, men et spørgsmål om at være til, være elsket, gøre nytte og et opgør med hendes mindreværd.

Filmen beskæftiger sig både åndeligt og fortælleteknisk inden for en spillevende socialrealisme. Hvor nogle film inden for genren bevidst søger at gøre verden mere grå og trist, maler "To dage, en nat" et oprigtigt og varmt billede af virkeligheden. Dette er en stor styrke for filmen, da det bidrager til en mere human skildring af persongalleriet. Overordnet set kunne dette være løst bedre, ikke fordi skuespillet eller manuskriptet er manglende, men fordi man simpelthen møder for mange mennesker på for kort tid. Der er dog flere af episoderne med Sandras kolleger, der brænder igennem og fungerer helt eminent. Ligeledes skal det også nævnes, at hovedpersonen bliver spillet utroligt flot, hvilket er med til at understrege, at der er tale om en film af utrolig høj filmteknisk kvalitet.

"To dage, en nat", der handler om rejsen og mødet med 16 forskellige kolleger, vil givet vis åbne for mange forskellige perspektiver. Nogle af de vigtige spørgsmål, filmen tager op, er om identitet i forhold til familie og arbejde, men helt centralt står temaerne værdighed og solidaritet. Det kan til tider være tåkrummende at overvære kollegernes ligegyldighed over for Sandra, og ligeledes kan den egoisme, de repræsenterer, nemt overføres til vores eget liv. Det er selvfølgelig en hårdfin balance at tale så direkte til os vestlige mennesker, men som udgangspunkt giver manuskriptforfatterne en nøgtern beskrivelse, som er vanskelig ikke at se som en subtil kommentar til os beskuere.

"To dage, en nat" fungerer på næsten alle tænkelige måder. Den indeholder rige temaer, flotte og reelle menneskelige skildringer, en stram komposition og ikke mindst et plot, der fungerer godt i teorien. Desværre forsøger filmen ikke at forholde sig til en teoretisk diskussion. Plottet er simpelthen for klichefyldt til at fungere i praksis, og problemstillingen føles aldrig så farlig, som den egentlig er. Det er ærgerligt, da filmen giver meget stof til eftertanke, og da oprigtig næstekærlighed måske er et af de vigtigste temaer, der kan skildres i moderne medier.

Filmen får 5 stjerner, fordi den er helt fantastisk, men også en lille smule kedelig.

---