• SNEHVIDE nu på Disney+ (dvd/blu-ray 26/6)

  • SOLITUDE nu på dvd

  • KAJ MUNK (serie) DR2 | 16-06-25 | kl. 18.00 og de 3 følgende dage

  • 1917 nu på MAX udover Viaplay, Prime Video, dvd og blu-ray

  • SMÅ SOMMERFILM fx HJEM KÆRE HJEM

  • TEMA FILM OG TRO-AFTENER nu samtaleguide til VERDENS VÆRSTE MENNESKE

Tema

06.06.2025

Titanic

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
I 1912 stævnede Titanic ud på sin første rejse med mere end 2000 passagerer. Da skibet ramte et isbjerg og begyndte at synke opstod der panik, ikke mindst fordi der slet ikke var redningsbåde nok.

STORHED OG FALD 

De store linjer i Titanics historie var kendt af de fleste, da Hollywood besluttede at lave den film om Titanic, som fik premiere i 1997. Derfor blev fortællingen om skibets storhed og fald suppleret med en vedkommende handling, som foregår blandt skibets passagerer. Det klarede filmfolkene så godt, at der blev hele elleve Oscar-statuetter til filmen.

Vi har genset Titanic her 28 år efter premieren, og den holder stadig mål. Den storladne fortælling om det enorme synkefri skib er i sig selv fængslende. At det sank på sin jomfrurejse, gør fortællingen om Titanic til et stærkt sindbillede på menneskelig arrogance, overmod og ynkelighed midt i det storslåede. Men James Camerons film er mere end fortællingen om et skib. Den er også et portræt af datidens kultur på godt og ondt. Klassedelingen er aftegnet ved at sætte overklassen på første klasse overfor arbejderne og andre almindelige mennesker på tredje klasse. Synet på forskellen mellem mænd og kvinder er især skildret på første klasse. Meget af dette er stadig aktuelt.

Et spejlbillede af samfundet
Filmen har en rammefortælling, der foregår i nutiden. Det fungerer rigtig fint. De første ti minutter tager os med ned til det nyfundne Titanic. En skattejæger har samlet et team, der gennemsøger vraget. Vi får en god forklaring på, hvordan det gik til, at det synkefri Titanic ligger på havets bund. En mediehistorie fra undersøgelserne bringer teamet i forbindelse med Rose, der var med på Titanic. Hun er blevet omkring hundrede år. Det er hendes fortælling om begivenhederne, der danner filmens hovedhandling.

Efter indledningen kommer vil til Southampton i 1912. Titanic afgår lige om lidt. Den unge eventyrer Jack vinder en billet til tredje klasse, og kommer i sidste øjeblik ombord. Rose befinder sig allerede på første klasse, selvom hun hellere ville være i land. Når de kommer til USA, skal hun giftes med Cal. Hun er fortvivlet, for hun kan ikke lide sin forlovede, og hun hader det tomme overklasseliv, men kan ikke se nogen udvej. Rose og Jack mødes og bliver forelskede. Og så er sporene lagt til en stærk handling, der mesterligt flettes sammen med Titanics skæbne. Det hele fortælles med humor, indlevelse og drama.

Meget til eftertanken
I den store fortælling er der føjet mange detaljer ind, som hver især giver stof til eftertanke. Sammenstødet med isbjerget efterlader stumper af is, som nogle unge leger med på fordækket. Den scene er et billede på mange menneskers sorgløse liv i en verden, der er dømt til undergang. Medens skibet går ned, og de fleste er i panik, ser vi også andre måder at møde katastrofen på. Et ældre ægtepar ligger i kærlig omfavnelse på deres seng. En mor læser godnathistorie for sine børn. Rigmanden Guggenheim sidder stoisk i sit stiveste puds og beder om en cognac. En præst læser skriftsteder om en ny himmel og en ny jord og om at sorg, og skrig og pine ikke findes mere. Da der slet ikke er redningsbåde nok, forsøger Cal at bestikke sig til en plads. Skibets underholdningsorkester spiller for at berolige gemytterne – og slutter med en salme.

Hvis man udelukkende ønsker facts om Titanic, skal man se andre steder. For at skabe en fængslende film var det nødvendigt at lave nogle kreative afstikkere fra den omfattende dokumentation, der foreligger. Det har bevirket, at vi har en film, der med rette står som en klassiker, og som i det væsentlige giver en korrekt beskrivelse af katastrofen.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Viser resultater 1 til 15 af 1067
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer