Time Out of Mind

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Vi følger den hjemløse George (Richard Gere) og mærker hans frustrationer og forvirring over tilværelsen.

SYMPATI FOR EN HJEMLØS
At se denne film er som at følge en hjemløs i nogle dage. Vi mærker hans frustration og forvirring. Vi oplever sammen med ham det endeløse bureaukrati, men også mennesker, der gerne vil hjælpe. De har bare så svært ved at nå ind til ham, for han kan ikke sætte ord på, hvad han ønsker fra dem. Mens vi følger ham, får vi selv lyst til at skubbe til ham og måske sige: "Tag dig dog sammen!" Men vi får også en fornemmelse af, det netop er dét, han ikke er i stand til. I det mindste ikke lige nu. Dog er det ikke en film helt uden håb, og et par steder er velvalgt humor med til at bryde det dystre.

Richard Gere har den helt dominerende hovedrolle som den hjemløse George, og han gør det fremragende. Kameraet er på ham i stort set hele filmen - og meget ofte i nærbilleder. Så havde Gere ikke lavet en af sine bedste præstationer, var den faldet til jorden. Gere er som privatmand kendt for sit engagement i humanitært arbejde, og han har i flere år ønsket at lave en film som denne for at gøre de hjemløses situation tydelig.

Filmteknisk er det en interessant oplevelse. Rigtig mange situationer - måske de fleste - er stille og roligt filmet gennem storbyens mange vinduer. Ofte spejler byens liv sig samtidigt i vinduet, så billedet kan være forvirrende og flimrende. Lydsiden er også ganske kreativ. Vi hører flere gange brudstykker af samtaler, som sker uden for billedet. Også samtaler, som filmens personer deltager i. Gang på gang dvæler kameraet meget længe ved noget stillestående. Det tager os alt sammen med helt ind i den hjemløses situation.

Filmen prædiker ikke, men den efterlader os alligevel med en fornemmelse af, at det ikke er spildt at gøre noget for en hjemløs. De er også mennesker med behov for at blive set af andre. En meget snakkende og ret velformulerende ven fra herberget spørger på et tidspunkt George: "Hvornår blev du reduceret?" Et andet sted siger George desperat: "Vi er ingenting. Vi er som tegneseriefigurer for dem." Filmens styrke er, at vi får sympati for de hjemløse samtidig med, at den ikke lægger skjul på det negative og frastødende.

Set fra et kristent synspunkt er det en film, der giver forståelse for og kalder på næstekærlighed. Det er også en film, der peger på menneskets værdi, også når det ser allermest ynkeligt ud. Der er et par perifere bibelcitater og en positiv anvendelse af Fadervor. I begyndelsen af filmen og i en enkelt scene undervejs er der ret kraftigt sprogbrug, men det er ikke noget, der skæmmer filmen som helhed.

Kan ses på blockbuster.dk.

---