I "Thor: The Dark World" rulles det velsmurte Marvel-maskineri endnu engang ud og leverer en solid underholdende superhelte-film med masser af action, onde magtbegærlige skurke, indforståede Avengers-henvisninger, og et stort farveladeepos, som vi første gang så det i Thor. Der er store temaer i spil, men er det også en frelserfortælling?
Universet i "Thor: The Dark World" er langt mere mytologisk og foregår det meste af tiden i en middelalder-sience fiction-verden langt fra jorden. Her sidder Odin (Anthony Hopkins) solidt på Asgårds trone og låser Loke (Tom Hiddleston) inde i slottets fangekælder. Handlingsreferatet kort er, at Asgårds verden pludselig er i fare for total udslettelse (intet mindre!) af de onde svartelver. Derfor må Thor (Chris Hemsworth) alliere sig med sin luskede bror for at besejre den onde fjende.
Den stakkels Jane Foster (Natalie Portman) har tålmodigt gået på jorden og ventet på sin Thor, som hun blev så glad for i første film. Her bliver hun under en videnskabelig jagt på en portal til den anden verden, infiltreret af noget ondt æter-stads, som pludselig er vigtigt i dens ondes plan for at overtage verdensherredømmet … Plottet er af den type, som bedst giver mening i filmen. Men selv her er der alligevel manglende logik og plothuller.
Ligesom i forgængeren er det kampen mellem Thors menneskelighed og guddommelighed, der er i spil. Han har forladt menneskenes verden og ikke mindst sin kærlighed til mennesket Jane, men samtidig er han arving til et guddommeligt kongerige med alt, hvad der følger af forpligtelser og kampe. Der er ni verdener, som skal reddes, og så kan man ikke nøjes med at redde én. Thor er i første omgang nødt til at acceptere sin rolle som kongebarn, men lærer også med tiden, at han ikke nødvendigvis skal gå i helt de samme sko, som faren.
På den anden side har vi så Jane, som blot er menneske, men hun bliver pludselig besat af den her "æter", dommedagsvåbenet, som giver hende en utrolig kraft, men som samtidig truer med at opsluge hende. For hende bliver frelsen at holde sig til Thor.
Filmen sætter naturligvis store kosmiske og teologiske temaer på spil. Det er svært at komme udenom, hvis verden skal reddes af guderne fra apokalyptiske altødelæggende kræfter. Det er dog ikke her, fokus ligger i "Thor: The Dark World". Det er snarere de mere letkøbte action-sekvenser filmen tyr til, både som løsning og forløsning i filmen. Det er til gengæld fremragende flot action med de konventioner, vi kender fra Marvel-universet, med den helt rigtige blanding af slåskampe, humor, romantik og naturligvis jorden, der bestandig er på kanten af ødelæggelse.