The Wizard of the Kremlin

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Efter murens fald begyndte Ruslands unge at håbe på demokrati. Men udspekulerede folk bragte Putin til magten og satte en stopper for det. Filmen har historiske glimt fra Ruslands historie i 1990-2014.

MAGT SKABER AFHÆNGIGHED 

Kan Jude Law give den som Putin? Umiddelbart vil svaret være nej. Men det kan han faktisk. Og Jude Laws præstation er noget af det, der for alvor løfter denne film. Desværre er der et alt for langt tilløb, før han træder ind på scenen. Vadim Baranov (Paul Dano) er filmens hovedperson. Hans karakter er løst baseret på den virkelige person Vladislav Surkov, der var spindoktor og andet i magtens korridorer i Rusland i tiden fra Boris Jeltsins sidste tid til Putins annektering af Krim-halvøen. Paul Dano spiller godt, men han er ikke i nærheden af at være så sprudlende, som man ville forvente af en mand med så stor indflydelse. Stemmen er lidt monoton, og hans ansigt udtrykker ikke begejstring. Et bedre manuskript havde været en stor fordel for ham.

Propaganda skabte Putin
”The Wizard of the Kremlin” handler om, hvad der sker i Ruslands øverste magtelite. Kreml er lukket om sig selv, og mændene i inderkredsen er besat af magt i en sådan grad, at etik og moral forsvinder. Filmen har en meget lang indledning, som fortæller om et frivolt og anarkistisk ungdomsmiljø i Moskva, hvor Baranov efterhånden får en central rolle som teater- og filminstruktør. Det løsslupne miljø fortæller, at efter kommunismen og efter murens fald, står Rusland i et vadested, hvor det var muligt at vælge frihed og demokrati. Men det tipper over til en styreform, som Vadim Baranov - efter at han er kommet til Kreml - betegnede som 'suverænt demokrati'. Han hævder, at russerne til alle tider vil længes efter en nådesløs patriark, og han designer politiske slagord, som bringer Putin til magten. Som det bliver sagt i filmen, så går Baranov fra at lave efterligninger af virkeligheden i film og realityprogrammer til at lave fiktive slagord, der skal skabe en virkelighed i folkets hoveder. Han iscenesætter virkeligheden omkring Ruslands præsident.

Historieundervisning
Rammen for filmen er et interview, som Baranov - nogle år efter at være trådt tilbage - giver til den amerikanske journalist Rowland (Jeffrey Wright). Filmen fortæller mere, end den viser, og nærmer sig nogle steder historieundervisning. Men det er heller ikke så dårligt at få genopfrisket Sovjetunionens fald, Den orange Revolution på Majdanpladsen, protestgruppen Pussy Riot, krigen mod Tjetjenien, atomubåden Kursks forlis. Handlingen skrider kronologisk frem, og mod filmens slutning får vi indsigt i, hvordan Kreml bruger de sociale medier. Skab forvirring blandt dine fjender er et af Baranovs nøgleord, når det gælder propagandaen. Fjenderne er ikke kun den russiske opposition, men også hele den vestlige verden. ”The Wizard of the Kremlin” kan lære os noget om den politiske propaganda flere steder i verden. For eksempel har Trump sandsynligvis lært en del af de mennesker, filmen handler om. Filmens manuskript er baseret på Giuliano da Empolis roman Troldmanden fra Kreml.

Det er en uhyggelig film, for den fortæller også om den del af historien, vi selv er med i. Det bliver ikke mindre alvorlig, når man har set den Oscar-nominerede dokumenter Mr. Nobody mod Putin.

---