• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

28.07.2017

The Vessel

Af: Finn Andersen
En tsunami udsletter en lille sydamerikansk landsbyskole med 46 børn. 10 år efter er byen stadig ikke kommet sig efter traumerne. Men har kirken noget at byde ind med i den forfærdelige katastrofe?

EN HEL BY KNUGET I SORG

En forfærdelig tsunami udsletter en lille sydamerikansk landsbyskole med alle 46 børn og tager også den nederste del af landsbyen med i havet. Hele landsbyen er traumatiseret af katastrofen, mens den lokale katolske præst gør sit yderste for at opmuntre og trøste befolkningen, men det er en opgave, som har alle odds imod sig.

Filmen tager sin begyndelse 10 år efter katastrofen. Skolen er stadig ikke genopbygget, og kvinderne går alle klædt i sort. Der fødes ingen børn og holdes ingen fester. Præsten, fader Douglas (Martin Sheen), forsøger gennem jævnlige besøg i hjemmene at rive landsbyens beboere ud af deres sorg og tager dem til alters, som ønsker det. En af mændene sætter ord på manges fortvivlelse: "Hvis en mand myrder et barn, så dømmer vi ham til døden, men når Gud dræber 46 børn, så beder man os om at hylde og tilbede ham." Og det virker da også, som om Gud med sin manglende indgriben har ladt hele landsbyen i stikken.

To unge mænd, Leo (Lucas Quintana) og hans ven, taler om at rejse fra dette deprimerende sted til fordel for en større by i området. Men tingene tager en vending, da de begge i fuldskab falder i havet og dør, mens Leo mirakuløst genopstår. Miraklet overrasker beboerne i landsbyen. De får nyt håb og mener, at Leo må være et tegn fra Gud. "Er hans ene fod ikke stigmatiseret?" Skolelærerens enke får igen lyst og mod på livet og vælger som den første af kvinderne at tage en farvet kjole på, mens ejeren af et æsel oplever, at hans kære æsel genoplives og bliver rask.

Leo har bygget en båd (sådan da) af vragrester, og fader Douglas ønsker, at den skal stå som et symbol oppe ved kirken, for sejle kan den bestemt ikke! Fader Douglas og menigheden hjælper Leo med at sy et sejl til båden, men da en mand henter Leo for at hans kone kan blive helbredt, kan Leo intet stille op. Kvinden dør, og landsbyen vender sig mod ham.

Filmens tema
Er der virkelig håb for mennesker, der har oplevet noget så forfærdeligt fra naturens side? Fader Douglas forsøger af bedste evne at forløse landsbyens beboere med ordene: "I disse tider skal vi være fokuseret på Gud, ellers farer vi vild. Budskabet, vi alle venter på, er lige der i kirken, og det venter på os hver dag." Men præstens budskab har af naturlige årsager svært ved at nå igennem.

Personerne
Filmens centrale hovedperson er Leo, og vi følger ham rundt i landsbyen, mens vi i voice-over lytter til hans håb, tanker og ønsker. Fader Douglas forsøger at hjælpe og spille en rolle, men det er derimod i berøringen med Leo at beboerne får nyt håb og mod på tilværelsen.

Filmen er underlig afdæmpet, mørk og deprimerende, men er samtidig en fascinerende fortælling, man meget gerne vil se til ende. Fortællingen om det lille samfunds traumer og præstens rolle heri er hverken propagandistisk eller sort-hvid. Der er plads til både tvivl og anfægtelse i mødet med den uforklarlige smerte. Dermed kommer filmen os alle i møde, hvad enten vi er tvivlende, troende, vantro eller et sted midt imellem.

"The Vessel" er Julio Quintanas debutfilm – en rigtig flot en af slagsen. Men det bliver på ingen måder ringere af, at han har valgt Martin Sheen i den anden hovedrolle som fader Douglas. Sheen gør som sædvanlig rigtig god figur. Rollen som præst har han efterhånden prøvet nogle gange og er sluppet godt fra det hver gang. Medvirkende til et vellykket resultat er også, at Quintatana har allieret sig med så erfarne folk som Sarah Green og Terrence Malick som producere - begge har de arbejdet tæt sammen omkring mange af Malicks film.

Set på Netflix med titlen "Fartøjet".




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer