The Unforgivable

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Efter at have afsonet sin fængselsdom for mord på en politibetjent, træder Ruth ud i et samfund, der slet ikke er indstillet på at tilgive en politimorder.

ER TILGIVELSE MULIG? 

Ruth Slater (Sandra Bullock) begik som stor pige et mord på en politibetjent, der ville fjerne hende og hendes 5-årige lillesøster fra det hjem, hvor de to efter farens selvmord prøvede at klare sig alene. Nu har hun sonet sin straf og skal vende tilbage til samfundet. Det skal en dertil uddannet politimand, Vincent (Rob Morgan), hjælpe hende med. Hans budskab er klart: "Du vil for altid være 'politimorder' for alle – så skjul det og prøv at leve med det." Ruth prøver at kæmpe sig igennem livet med "bopæ"” i et forfærdeligt opholdssted med fire kvinder i hvert rum og med et beskidt job på natholdet med filetering fisk.

Lillesøsteren
Det, der holder Ruth i live og i gang, er håbet om at komme i kontakt med den lillesøster, som hun mistede al kontakt til, da hun kom i fængsel og fik forbud mod samvær med hende. Lillesøsteren blev adopteret og lever nu et "godt" liv, men har mange mareridt om de forfærdelige episoder omkring mordet, uden dog at kunne huske noget klart. Ruth møder en advokat, som hun pågående overtaler til at arrangere et møde mellem hende og søsterens adoptivforældre.

Blake
På fileteringsfabrikken møder hun Blake (Jon Bernthal), der forelsker sig i hende. Da hun vover at fortælle om sin fortid, afbryder han forholdet med det samme. Det virker som om Vincents måde at se tingene på, er den eneste rigtige. Samtidig følger vi de to sønner til den myrdede politimand. De pønser på hævn.

Luften tabes
Det er således en film med mange gode skuespillere og mange spændende emner og muligheder for både rørende og neglebidende scener. Men … Det er, som om der ikke rigtig er bid i filmen. Der er gode øjeblikke undervejs, men for det meste er det for klichéfyldt og tamt. Bullock leverer sikkert det, hun er blevet bedt om – men det er bestemt ikke en af de film, hun får lov at vise sit fulde potentiale i. Men samtidig er hun vel stort set den eneste grund til at se filmen – og hvis man kan klare, at tingene er meget tydelige og groft skåret ud, kan man få en okay oplevelse ud af den. Der er et par gode twist til sidst i filmen – men det opleves lidt, som hvis det tabende hold reducerer med et mål til sidst i kampen.

Vigtigt tema
At det kan være ganske svært at komme ud af fængsel og skulle etablere en normal tilværelse, vises tydeligt. Det er en stor udfordring for systemet at gøre denne overgang så god som muligt – også for at den løsladte ikke skal tænke, at der var bedre i fængsel eller fristes til at begå en ny forbrydelse.

Temaet med lige præcis en politimorder, som er noget af det mest utilgivelige i manges øjne, er vigtigt og rummer muligheden for mange dybere tanker - både samfundets indstilling til udstået fængselsstraf og folks retfærdighedsopfattelse mm. Men disse dybere tanker administreres i filmen af personer, som mildest talt ikke er til den større eftertanke. Derfor tabes de vigtige temaer på gulvet i ret banale ord, som desuden tilskynder til at forlænge Ruths straf gennem selvtægt. Der fortælles ganske kort, men tydeligt, at de personer, der behandler Ruth værst, også har deres at slås med i fortiden, hvilket kan forklare lidt af deres voldsomme adfærd. Men det virker lidt som noget, der er lavet til skoleundervisning, hvor eleverne nemt skal kunne finde de symbolske koder.

Kan ses på Netflix.

---