The Town

Af: Jørgen Hedager Nielsen
Doug er med i en bande, der røver banker og pengetransporter. Han bliver træt af bandelivet, men det er ikke nemt at komme ud af.

For anden gang optræder Ben Affleck som instruktør. Med den første Gone Baby Gone" brød han med det lidt stereotype og flade billede, han havde skaffet sig som skuespiller. Der var flere gode tilløb til at få mening og seriøsitet med. Det er der også i denne film, som føjer sig ind i en lang række af kupfilm. Her er han både foran og bag kameraet. Måske skulle han have fundet en skuespiller, der bedre end han selv kunne brænde igennem i hovedrollen. Men det fungerer.

Filmen er baseret på romanen Prince of Thieves. Den handler om Doug Mac-Ray (Ben Affleck), der leder en bande i Charlestown – ”The Town” - den bydel i Boston, som ifølge filmen har bidraget med flere bankrøvere end noget andet område.

Et bankrøveri i filmens indledning forløber ikke helt efter planen. Røverne tager et gidsel, den overordnede bankchef, Claire Keesey (Rebecca Hall), som har set for meget. Skal hun likvideres eller bare overvåges? Her grundlægges filmens gennemgående konflikt mellem den "gode" og den "onde" røver.

Der er gået en del biler til ved indspilningen af filmen – både ved biljagterne og skudduellerne. Kuppene, som både går ud over banker og pengetransporter, er spændende. Det havde måske pyntet med lidt mere elegance, som når "The Ocean"s gruppe planlægger kup. Men måske ville det have givet for stor en kontrast til Ben Afflecks forsøg på at give filmen et socialrealistisk præg. Dougs liv er ikke ukompliceret. Hans far sidder i fængsel, hans mor forsvandt, da han var lille, og en tidligere samlever cirkler om ham. Hun har en lille pige, som han måske er far til – eller det er han vist nok ikke alligevel.

Doug er ved at være træt af bandelivet. Der er flere signaler om, at han måske har dårlig samvittighed over sin levevej. Der er endda et glimt, hvor han er til gudstjeneste.  Men det er ikke let at bryde den sociale arv. Det skyldes ikke mindst blomsterhandleren, bandens bagmand, der er den lokale mafia-chef.

Det vil være en skam at røbe mere af handlingen. Spændingen holder sig lige til det sidste. Både den elementære spænding, som ligger i kuppene, spændingen i forbindelse med Dougs forsøg på at blive mønsterbryder og spændingen i den romantiske affære, som er flettet dygtigt ind i det hele.

Man kan diskutere, om filmens socialrealistiske og lidt moralske pegefinger kommer til at virke, men det er alligevel så fremtrædende, at det godt kan bruges, hvis man skal have en undskyldning for at bruge et par timer på at se en bande røve og plyndre og råbe bandeord og skyde sig fri af fastlåste situationer. Det er underholdende, men det er ikke helt tom underholdning.

---