The Theory of Everything/Teorien om alting

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Af: 10
Professor Stephen Hawking har trods sclerose kæmpet sig gennem tilværelsen - ikke mindst takket være hans hustru. Men de var ikke enige om troen på Gud.

ET SPØRGSMÅL OM TID
Professor Stephen Hawking (Eddie Redmayne), der er en berømt teoretisk fysiker ved Cambridge, mener, at hans forskning forklarer så meget af universets historie, at der ikke mere en brug for en gud. Med sin forskning ønskede han at samle tiden og universet i en enkelt ligning, der kan forklare alting. Han er erklæret ateist, og det har han været siden sin tidligste ungdom. Men det er ikke her, tyngdepunktet ligger for "The Theory of Everything/Teorien om alting".

Filmen vil først og fremmest fortælle om Stephen og hans forhold til Jane (Felicity Jones). De mødes på universitetet, bliver forelskede, gift, forældre til tre børn og skilt. Inden brylluppet får Stephen diagnosen ALS, som er en aggressiv form for sklerose, der ødelægger forbindelsen mellem hjernen og de muskler, vi normalt har kontrol over. Lægen giver ham to år at leve i, og det får Stephen til at bryde med Jane. Men det vil Jane ikke være med til. Hun insisterer på, at de skal have mest muligt ud af den tid, som de får sammen. Filmens store kvalitet ligger i skildringen af forholdet mellem de to. Det er en biografisk film, der efter kommentarer fra de portrætterede at dømme, giver et troværdigt billede af, hvad der skete i virkeligheden.

Jane er aktivt medlem af Church of England - altså anglikaner - og hun viser sig som en tålmodig, forstående og meget kærlig ægtefælle, der står sammen med sin mand i deres ægteskab fra 1965-1995. En del af spillet mellem de to går på, om der er en Gud. Begge opfattelser bliver skildret loyalt. Der er flere smukke scener, hvor hun vidner om sin tro, som for eksempel, da de som unge ser op på den overvældende stjernehimmel, og hun citerer de første vers i Bibelen om skabelsen: "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden." Der er også lidt diskussioner, som da hun er inviteret hjem til hans forældre, og Stephan siger noget om, at kombinationen af en fysiker og så Gud ikke rigtig dur. Så lyder hendes kommentar: "Det siger nok mere om fysikeren, end det siger om Gud."

Det er krævende at passe en handicappet mand, tre børn og et universitetsstudie i spansk litteratur, så på et tidspunkt må Jane have hjælp. Den første hjælper er en ung mand. Han bliver en god ven af huset, men den flotte mands tilstedeværelse i hjemmet får folk til at snakke, og det giver også Jane nogle følelser, som hun gerne ville forbeholde sin mand. I stedet kommer der en sygeplejerske. Hun er tiltrækkende og helt på bølgelængde med Stephen.

I et interview har instruktøren James Marsh fortalt, at han til sin egen overraskelse har lavet en tåreperser. Det er nu ikke den beskrivelse, der ligger øverst hos os. Filmen balancerer fint mellem det banale og det højstemte. Der er følelsesmæssigt stærke scener, men instruktør og skuespillere formår at holde balancen, så det ikke bliver for melodramatisk. Det er ikke uden grund, at de to hovedrolleindehavere blev Oscar-nominerede, og Eddie Redmayne fik en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Mange indslag af god og enkel humor er med til at løsne op. Både fotografering og lydside er med til at give en god filmoplevelse, hvor man fornemmer en del symbolisme, der sikkert folder sig mere ud, når man ser filmen anden gang.

Selv om der er en spænding mellem kristen tro og ateisme undervejs i handlingen, bliver det aldrig til et meget fremtrædende tema. Man kan bruge filmen som oplæg til en samtale om tro, men filmens stærkeste temaer er kampen for kærligheden i ægteskabet og kampen mod en voldsomt invaliderende sygdom.

---