The Sunset Limited

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En dialog mellem en sort kristen og en hvid ateist, der siger: "Hvorfor ikke lige så godt tage sit eget liv?" Vil det lykkes den kristne at forhindre ateisten i at begå selvmord?

Filmen foregår i samme lokale fra først til sidst. Begge hovedpersoner (der også er de eneste i filmen) introduceres gennem deres samtale. Modsætningerne mødes: en sort mand, der er tidligere straffet og en hvid professor. Modsætningerne er endnu dybere: en sort kristen, der er overbevist om, at Jesus er hos ham – og har givet ham den opgave at hjælpe professoren: en hvid ateist, der i fortvivlelse over meningsløsheden i tilværelsen vil begå selvmord ved at springe ud foran undergrundstoget The Sunset Limited i New York.

Efter at have forhindret professoren (spillet fremragende af Tommy Lee Jones) har den sorte redningsmand (ligeledes spillet fremragende af Samuel L. Jackson) taget ham med hjem i sin lille lejlighed.

Hele filmen udspilles så i dialogen mellem disse to. Vil det lykkes den kristne at få ateisten til at se en mening i tilværelsen – i hvert fald nok mening til ikke at springe ud foran toget? Godt nok er de to personer sort-hvid, men deres dialog afdækker, at tilværelsens dybeste lag ikke bare kan deles op i sort-hvidt. Der er mange pragtfulde ordvekslinger, både hvad angår humor, sort humor, menneskelig visdom og tro. Begge skuespillere forstår at kommunikere med mange midler, og det er ren nydelse at opleve deres samspil og modspil. Hvordan den ender? Se selv …

Dialog
Filmen er baseret på et teaterstykke, skrevet af Cormac McCarthy – hvis bøger No Country for Old Men og The Road også er blevet filmatiseret. Tempomæssigt ligner denne film mere The Road end No Country For Old Men. Man skal være indstillet på at finde action og spændingen i den intense dialog – ellers vil filmen nok virke ret ensformig og kedelig. Men er man først fanget ind af dialogen, går tiden utrolig hurtigt.

Budskabet
Den sortes teologi er ikke helt efter nogen troslærebog, lige meget hvilket trossamfund, man tilslutter sig J, men der er en oprigtighed, en ærlighed omkring egen tvivl og grænser og en enkel overbevisning om Jesu tilstedeværelse og godhed. Ateisten er vel heller ikke repræsentant for nogen bestemt retning, men afslører en dyb håbløshed, som nok er kendetegnende for mange ikke-troende, når livets meningsløshed banker på.

Filmen er ikke en håndbog i, hvordan den slags samtaler skal føres. Den er først og sidst en medrivende indføring i to menneskers samtale om de dybeste ting i livet. Tilsat den desperate alvor, som et aktivt selvmordsønske giver.

En snakkefilm
Dette er en film, jeg med stor glæde vil invitere andre til at se og så bagefter få en god snak! Der er rigtig mange relevante vinkler fra liv og tro, der kan tages op. Filmen lægger ikke op til én bestemt facitliste, og det bør en sådan samtale heller ikke gøre. Men man kan roligt sige, at filmen giver mange gode anledninger til at få sagt noget helt centralt om det kristne budskab – og spørge til menneskers tro og tilværelsesforståelse. Og filmen har en længde, der gør den god som snakkefilm – den varer ikke længere, end at der er tid og overskud til en snak bagefter.

---