The Spy (serie)

Af: Jørgen Hedager Nielsen
Den jødiske kontormand Eli Cohen blev i 1960'erne spion for Mossad i Syrien. Han opbyggede et dække i Argentina og bosatte sig derefter i Syrien, hvor han netværkede med højtstående personer.

TIL TOPS HOS FJENDEN

Israels mest berømte spion hed Eli Cohen. Han var født og opvokset i Egypten som søn af et jødisk ægtepar med stærke zionistiske holdninger. Han var selv en overbevist og aktiv patriot, der flere gange med rette var mistænkt for zionistiske aktiviteter i Egypten. Men han blev aldrig dømt for disse aktiviteter.

Da han efter endt uddannelse som ingeniør i elektronik flyttede til Israel, søgte han ind hos den israelske efterretningstjeneste Mossad, men blev afvist. Det blev han så fornærmet over, at han droppede alle tanker om at blive spion. Han blev kontormand i et forsikringsselskab, og han blev gift med Nadia, der var en jøde med rødder i Irak. På et tidspunkt fik Mossad akut brug for en, der kunne gå for at være araber, og som ville være i stand til at infiltrere højtstående kredse i Syrien. Eli Cohens navn dukkede op.

Den utrolige virkelighed
Den israelske serie "The Spy" bygger på Eli Cohens bemærkelsesværdige arbejde som spion fra 1961. I seks episoder fortælles først om hans træning og om etableringen af hans syriske identitet. I et par år boede han i Argentina, hvor han opbyggede et dække som den succesfulde forretningsmand Kamal Amin Thabet med syriske rødder. Det lykkedes så godt, at de syriske myndigheder gav ham opholdstilladelse. I Syrien fik han gang i en eksportvirksomhed med base i Damaskus, og han begyndte at netværke med højtstående politiske og militære nøglepersoner. Løbende sendte han værdifulde informationer til Mossad. En af hans bedrifter var, at han som en gestus til den syriske hær betalte for at få plantet træer ved de skjulte syriske stillinger på Golan, så soldaterne kunne finde skygge i deres pauser. Disse træer hjalp flere år senere den israelske hær til at bombe de syriske stillinger under Seksdagskrigen i 1967.

Spionens arbejdsvilkår
Ud over den elementære spænding, som hænger sammen med hans farlige arbejde i Syrien, får vi også et indblik i en række vilkår ved efterretningsvirksomhed. Begrundelsen for, at Eli Cohen blev afvist ved sin første ansøgning til Mossad, var, at han var for ivrig. Ved den senere rekruttering blev han spurgt, hvor langt han vil gå for at tjene sit land. Svaret var: hele vejen. Eli Cohen var gift og havde børn. Han havde et meget kærligt og romantisk forhold til sin hustru Nadia. Ved krydsklip viser filmen, at kærligheden overlevede adskillelsen, selvom der kunne gå et år, uden at de var sammen. Hun fik ikke sandheden at vide, men levede i den tro, at hendes mand var ansat af den israelske regering som international opkøber af kontorudstyr. Ud over afsavnet skulle Nadia også håndtere de bebrejdelser, familie og venner havde mod Eli, der så groft svigtede sit ansvar som ægtemand og far. Filmen giver også et fint indblik i det at veksle mellem to identiteter. Ved at skifte tøj, går han fra at være Eli til at være Kamal. Men hvor længe kan man håndtere to identiteter? På et tidspunkt får det dramatiske konsekvenser, at han har svært ved at skifte fra Kamal til Eli.

Vi får også en genopfriskning af de militære og politiske forhold i Syrien og Israel i begyndelsen af 1960'erne. Herunder Ba'ath-partiets regeringskup, Syriens støtte til Arafat og noget af optakten til Seksdageskrigen. Begivenheder som stadig er en del af Israels forhold til Syrien.

Etiske overvejelser
Der er mange etiske spørgsmål forbundet med efterretningsvirksomhed. Er det i orden at sige, at en agents arbejde redder så mange liv, at det er acceptabelt at sætte ham i ekstremt livsfarlige situationer? Og at skjule for ham, hvor farlig hans situation er? Når man som spion står i en gunstig situation, der kan give meget afgørende militær viden om fjenden, er det så i orden at skyde en tilfældig israeler for at opretholde sit dække som superpatriotisk syrer? Eller at indlede et romantisk forhold, når man også har en identitet som ægtemand og far i Israel?

Med undtagelser, som sikkert skyldes et stramt budget, er det en velproduceret serie, hvor der også indimellem leges med de filmtekniske virkemidler i form af krydsklip og farveholdninger. Man kommer til at holde af personerne - i hvert fald en del af dem. Det gælder også nogle af Israels fjender, der er skildret, så man forstår deres bevæggrunde. Serien kan anbefales til alle, der kan lide en spændende historie fra det virkelige liv og interesserer sig for Mellemøstens historie. Den giver også stof til eftertanke i forhold til grundlæggende eksistentielle spørgsmål om identitet og etik. Censuren på 15 år skyldes voldelige scener.

Kan ses på Netflix.

---