Filmen "The Social Network" er historien om Facebook. Og det er historien om dets skaber, Mark Zuckerberg, verdens yngste milliardær. Det er en fascinerende historie. Når man sidder og ser filmen, er det utroligt, at den foregår for kun seks år siden, i 2004. Dette er ikke historien om en årtier gammel ide. Det gør filmen fascinerede, fordi den er så "tæt på" og handler om 500 millioner menneskers brug af en bestemt tjeneste på internettet.
Dernæst er filmen fascinerende, fordi den fortæller om et socialt netværk, der er skabt af et nærmest asocialt menneske. Skabt af en ung mand, som slet ikke duer til sociale relationer – især ikke til kvinder – og som ikke har noget problem med, at en ide, nogen har givet ham at arbejde på, videreudvikles og patenteres af ham selv uden om arbejdsgiverne.
Samtidig er "The Social Network" en film baseret på dialog. Der er ikke meget action i filmen, men til gengæld rigtig meget snak/dialog. Tag bare indledningssekvensen, som varer 4 minutter: Den tager næsten pusten fra en – og krævede da også at blive taget om næsten 100 gange, da den blev indspillet. Den giver et skarpt billede af, hvor vanskelig en person Mark Zuckerberg er/var.
Kort fortalt kan man sige, at filmen handler om computernørder på universitetet Harvard i USA. De laver sammen en hjemmeside, facemash.com, hvor de mandlige studerende kan stemme om, hvilke kvindelige studerende, de synes bedst om. Kort tid efter bliver Zuckerberg kontaktet af tre unge fra en anden afdeling af universitetet, som beder ham hjælpe med at lave en social netværkshjemmeside, HarvardConnection. Men i stedet for at gå i gang med at programmere for de tre unge, får Zuckerberg en ide om at videreudvikle det til noget andet – nemlig The Facebook.
Og så er det, det både går godt og galt. The Facebook, som senere af Napster-grundlæggeren Sean Parker, forkortes til blot Facebook, får tusinder af brugere. Først på en lang række universiteter i USA, og dernæst i resten af verden. Men der kommer også store problemer, for de tre unge – anført af tvillingerne Winklevoss – finder sig ikke i, at Zuckerberg har videreudviklet deres ide. Senere bliver Zuckerberg også uvenner med Eduardo Saverin, som ellers var medstifter af Facebook og økonomisk direktør.
Jeg ved ikke, hvor meget der er fakta, og hvor meget der er fiktion i "The Social Network". En ting er, at jeg tror bestemt ikke, at Mark Zuckerberg bryder sig om at blive fremstillet som en asocial nørd, og derudover har de forskellige centrale personer selvfølgelig hver deres udgave af, hvad der virkelig skete dengang. Det gælder både Zuckerberg, hans tidligere bedste ven Saverin, tvillingebrødrene Winklevoss og kammeraten Sean Parker.
Alle skuespillerne gør det rigtig godt. Det er også nødvendigt i en film, hvor dialogen er det bærende. Og så er det interessant, at grundlæggeren af den ulovlige fil-delingstjeneste Napster, Sean Parker, spilles af en af dem, der formentlig har mistet penge på tjenesten, nemlig sangeren Justin Timberlake. Også han gør det rigtig godt i filmen.
Som sagt er "The Social Network" historien om Facebook, men det er især historien om et socialt eksperiment, foretaget af den mest utænkelige af alle, en ung, asocial computernørd. Det er historien om, hvordan han med sit forsøg på at skabe et (uforpligtende? ansigtsløst?) socialt netværk også støder en masse mennesker fra sig – deraf filmens slogan: "Du kan ikke opnå 500 millioner venner uden også at få nogle fjender."
Skal man bruge filmen og dens morale i kristen sammenhæng, kan man tale om betydning af netværk og menighed. Hvor vigtigt det er at være i et forpligtende kristent fællesskab, og hvilke mekanismer der fastholder det – og hvilke der tilsvarende ødelægger det.