The Shape of Water

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En eventyrlig og finurlig fortælling om et væsen fra vandet og en pige fra menneskeheden, der på tværs af forskelle forelsker sig i hinanden. Et drama med både mord, sex og lysegrønne tærter.

EVENTYRET I DEN KOLDE KRIG

Vi er i Baltimore, USA i 1962. Den kolde krig raser: USA og USSR kæmper om først og bedst at sende mennesker ud i rummet. I et center i Baltimore arbejder man i dybeste hemmelighed med et væsen, der er indfanget i en sydamerikansk flod, og som muligvis er bedre rustet til en tur i rummet end et menneske. På dette center arbejder Elisa (Sally Hawkins) som rengøringsdame. Elisa er stum og lever alene. Dog har hun et far-datter forhold til naboen, en falleret homoseksuel tegner, Giles (Richards Jenkins), og på arbejdet har hun en trofast kollega, Zeida (Octavia Spencer), der også fungerer som hendes talerør ved at oversætte hendes tegnsprog. Elisa er nysgerrig efter at se det sydamerikanske væsen, der lever i vand, men også kan trække vejret på land. Lederen af sikkerhedstjenesten på centeret, Richard Strickland (Michael Shannon), der for øvrigt selv fangede væsenet i floden, opfatter det som et laverestående dyr. Elisa oplever hurtigt, at det er meget intelligent og i stand til at kommunikere med mennesker både på intellektuelt og følelsesmæssigt. Da Elisa opdager, at der er givet ordre til at væsenet skal slås ihjel, må hun og hendes venner forsøge at redde det.

Redningsaktionen
Dette er startskuddet til et hæsblæsende forløb med russiske spioner og Strickland på krigsstien. Udfaldet skal ikke røbes her, men det er nogenlunde spændende. Dog ligger filmens største kvaliteter i de mange mere eller mindre tydelige symboler og lune underfundige ting, der både rummer humor og drama. Da dette er kombineret med fremragende og nuanceret skuespil, hvor der også er tid til at udfolde de enkelte karakterer, er man rigtig godt underholdt i de to timer, filmen varer.

Den gode og den onde …
Strickland er karrikaturen af "Fremtidens mand" i USA på dette tidspunkt: totalt egoistisk og karrierestræbende, uden hensyn til andre end sig selv og sin imponerende bil. Han er så selvhøjtidelig, at han vasker hænderne, før han tisser, men ikke bagefter, hvilket de to rengøringsdamer erfarer, da de er i gang på herretoilettet. Han er typisk racist og ser derfor også kun væsenet som en underlegen fjende og et dyr, han kan nyde at demonstrere sin overmagt på.

Mandschauvinistisk er han selvfølgelig også, ligesom rengøringspersonale (og da især i den afroamerikanske udgave, Zeida) er under hans værdighed. Dog prøver han at bage på Elisa, der i afsky trækker sig tilbage. Elisa er lige det modsatte: et følsomt væsen, der som forældreløs og stum har måttet opbygge sit eget liv bid for bid. Giles og Elisa ser mange romantiske film i tv, hvor vi befinder os i storhedsperioden for virkelig romantiske fortællinger med masser af sang og dans og lykkelige slutninger.

Eventyret
Disse tv-glimt er nok en nøgle til forståelsen af filmens genre. En oplæserstemme indleder filmen som en "fortælling". Hele filmen igennem lever vi i spændingen mellem en film, der følger det virkelige livs regler og et eventyr, hvor alt kan ske. Sidst i filmen tager det eventyrlige og overnaturlige tydeligt over, og fortællerstemmen slutter filmen igen. Hvad er så eventyret? Såmænd det gamle velkendte plot:

Kærligheden kan åbne øjnene, så man ser, at den skabning, andre foragter, i virkeligheden er lige så værdifuld og vidunderlig en skabning som en selv. Elisa forelsker sig i væsenet – og vice versa. De har sex sammen, hvorved Elisa får udløst den erotiske spænding, som filmen antyder, hun altid har levet med. For øvrigt er der er både sex og vold i filmen og nogle gange ret konkret. Men det er altid som et led i historiefortællingen, at det gøres konkret. Eventyrets morale er altså en velkendt melodi. Men her spilles den af en genial dirigent, der leder et virkelig dygtigt orkester.

Også lidt Bibel
Strickland udfolder i filmen et selvbillede, hvor han ser sig som Samson i Bibelen. Samson, der havde fået vældige kræfter af Gud, så han kunne nedkæmpe fjenderne. En kvindes list berøvede ham midlertidigt kræfterne, men til sidst får han dem tilbage og bliver den ultimative helt, der slagter alle fjenderne. "Kvinden" er tydeligvis de to rengøringsdamer. Om Strickland så ender med at gøre som Samson, kan man finde ud af ved at se filmen, men billedet af USA som "Gods own country" og den kristne amerikanske mand som den, fremtiden tilhører, er ikke til at tage fejl af. Filmen har også andre kritiske vinkler på datidens USA – eller er det mon også nutidens USA, nutidens Vesten, nutidens verden?

---