The Salvation

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En dansk produceret western i den barske ende af skalaen. En flot, men samtidig meget brutal film med Mads Mikkelsen i hovedrollen.

De virkelige skrappe drenge
En danskproduceret western får en til at tænke på "Præriens skrappe drenge" og andet pjat. Her møder vi virkelig præriens skrappe mænd! Vold, mord og samvittighedsløse slyngler er der rigeligt af – også med fokus på detaljerne.

Men det er også en rå historie: Den danske John (Mads Mikkelsen) er emigreret til USA i 1870'erne og har nu fået en lille farm, så han endelig kan få sin elskede kone og søn til landet. Men allerede få timer efter familiens genforening myrdes kone og søn for øjnene af John under de mest brutale omstændigheder. John dræber efterfølgende de to gerningsmænd. Desværre er den ene af dem bror til oberst Delarue (Jeffrey Morgan), der er selvudråbt konge i den lille by. Delarue vil have hævn og begynder at henrette byens indbyggere for at lægge pres på byens sherif for at finde John og udlevere ham til Delarue. Sammen med broren Peter (Mikael Persbrandt) - begge tidligere soldater i 1864-krigen - tager John kampen op mod overmagten. Byens befolkning er ikke til megen nytte. Den kombinerede sherif og præst fortæller John, at som hyrde kan det være bedst at ofre ét får (John) for at redde hele flokken! Og byens kombinerede borgmester og bedemand er der heller ikke megen hjælp at hente hos. Tværtimod, skal det vise sig til sidst i filmen. Eneste hjælp er dels en ung mand, der har måttet overtage butikken efter sin netop myrdede far, og dels filmens femme fatale: Madelaine (Eva Green), der er enke til den bror, John dræbte og nu overtages af Dalarue. Madelaine er stum, fordi indianerne har skåret tungen af hende.

Rygende flot film med fart på
Hvis man ser en western for at se smukke stemningsmættede billeder kombineret med en effektiv lydside og en masse action med dødelig udgang, så skuffer denne film på ingen måde! Brutal, spændende og med de udvekslinger af vold med og uden våben, der hører sig til. Noget bemærkelsesværdigt for en dansk film er, at der stort set ingen sex er i den. Lidt antydninger her og der – men der vises ikke meget intim hud. Hud er i denne film mest noget, der bløder.

Kristian Levring siger i et interview om filmen, at han har valgt denne genre, fordi den i sin enkelthed er god til at tale moral med. Hvad er så den moral, Levring strør ud over det sydafrikanske landskab og de mange gode skuespillere? Den er så vist ikke epokegørende. Bad guys er dem, der skyder de uskyldige. Helte er dem, der skyder bad guys. Intet nyt under solen, der også undervejs må belyse, hvor meget tortur John kan udholde og alligevel bagefter være i stand til at myrde løs.

Måske er den kombinerede præst og sherif eneste undtagelse fra de sort-hvide personskildringer. Er han et gennemført pjok, der som den store kujon hele tiden vælger den letteste løsning? Eller er han en ærlig pragmatiker, der egentlig godt tør kæmpe for det gode – men bare kun vil vælge sine kampe, så der er en sandsynlighed for, at der kommer noget konstruktivt ud af dem? Se filmen og døm selv. Og nyd undervejs en stum kvinde, der sandelig godt kan kommunikere. En ligkistefabrikant, der ender i et af sine egne produkter. En Persbrandt, der har lidt svær ved at spille dansker - og de griske pengemænd, der har hyret Delarue til at tvangsopkøbe hele området, fordi der er olie i undergrunden. Og med dem i tankerne, er "moralen" måske også, at de virkelig skyldige går fri. I hvert fald slutter filmen med, at vi ser, at der er skudt olieboreplatforme op overalt i området - efter at John og Madelaine har pustet røgen fra de varme løb og er redet bort sammen.

---