The Revenant

Af: Carsten Riis Jensen
En flot, men meget barsk film om grådighed og hævn i et iskoldt og øde vinterlandskab. Leonardo DiCaprio vandt en Oscar for sin enorme indsats.

OVERLEVELSE FOR ENHVER PRIS

Hvis du er til 2½ times intens, rå naturoplevelse med masser af mudder, sved, blod, snot, kulde og forfrysninger, så skal du se "The Revenant". Det er en af de film, der skal ses på et stort lærred, og skal det stærke lydspor nydes, skal det også være med surround sound.

Det er den barske historie om livet i det amerikanske midtvesten i 1800-tallet, midt i en iskold vintertid. Det er historien om hårdføre jægere, som sammen tager ud for at jagte vildt og samle skind, men som overrumples af indianere og må flygte. Og det er også historien om grådighed, om at lade venner tilbage for pengenes skyld – og så er det historien om, at ønsket om hævn kan få en dødsdømt mand til at overleve imod alle odds.

Lydsporet er fantastisk, og det samme er kameraarbejdet i "The Revenant". De første minutter af filmen kan man godt se, at instruktøren tidligere har lavet Birdman, for her gentager han den samme særlige måde at filme på, hvor det ser ud, som om der aldrig skiftes kamera, og hvor kameraet bevæger sig rundt hele tiden. Denne teknik afløses efter nogle minutter af mere "traditionel" kameraføring.

Det særlige ved kameraføringen resten af filmen er, at vi er tæt på. Helt tæt på naturen og menneskene. Forfrosne hænder og mudrede støvler fylder hele lærredet. Blod løber. Snot sprøjter ud af næserne. Det er barsk og råt.

Efter sigende var det også en stor anstrengelse for såvel skuespillere som kamerahold at lave filmen, og hovedrolleindehaveren, Leonardo DiCaprio, inkasserer en Oscar for sin enorme indsats.

I bund og grund handler "The Revenant" om en menneskejagt, nemlig jagten på forræderen, som dræber heltens søn. Og når flere formentlig vil sige, at dette er en film om menneskets evne til at overleve, så bør det huskes, at i denne film er det ikke blød humanisme, der gør, at helten overlever, men hævn! Det er hævn, der driver hovedpersonen, Hugh Glass (Leonardo DiCaprio) til at overleve.

Der er mange rå scener i filmen. Scener, som blot er med til at understrege, hvor barsk naturen er, og hvor hårdhudet man er nødt til at være for at overleve. Scener med bjørne, som flår hud og kød af mennesker. Scener med dyr, der skæres op. Blod, afrevne lemmer, osv. Det er råt, og det er filmet så man næsten gisper.

Ud over, at det er en rå film, og en film der grundlæggende handler om hævn, så er det også en meget spirituel film. Hugh Glass har en tid boet sammen med indianere og har fået en søn med en indianerkvinde. Han er præget af den indianske spiritualitet, og der er flere drømmescener i filmen, hvor han fx synes at være i kontakt med sin nu afdøde kone. Der er også en spændende sekvens, hvor han står midt i en sønderskudt kristen kirke og betragter Kristus på korset.

Gud får i "The Revenant" skylden for og tages til indtægt for mange ting. Også "skurken", spillet suverænt af Tom Hardy, bruger Gud som undskyldning for sine handlinger. Hver gang, der er mennesker, som dør, udføres der rituelle begravelseshandlinger, hvor der bliver bedt til Gud.

Samtidig virker Gud så uendeligt fjern i den verden, som filmen portrætterer. Der er egentlig slet ikke plads til Gud i den rå natur og kampen for overlevelse blandt bjørne, ulve, indianere, osv., men alligevel får han så meget plads.

Jeg mener, instruktøren Inárritu har lavet endnu et mesterværk. Blandt hans tidligere film er sidste års "Birdman".

"The Revenant" er en stor, barsk og rå film om hævn, kynisme og overlevelse med kameraet nærmest begravet i mudder og blod. Gud er der, men på en underlig malplaceret måde, midt i det barske.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---