The Proposal

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
En canadisk chef kommer i klemme, da hun står til udvisning fra USA, hvor hun opholder sig illegalt. Et hurtigt ægteskab med sekretæren kan være løsningen.

En genfortælling af historien vil vække minder om en række andre romantiske komedier. Måske med reaktionen: "Åh nej, ikke nu igen." Filmen får alligevel fire stjerner, og fortjener måske den femte, på grund af godt håndværk fra alle bag filmen. Replikkerne er præcise, overraskende og ofte meget morsomme. Sceneriet i Alaskas natur er storslået. Og skuespillet fungerer. Sandra Bullock er altid god. Hun ser godt ud, er charmerende, og så beviser hun for alvor i denne film, at hun også er en god skuespiller. Mange gange er det en nuance i mimikken, der gør, at en scene ikke bliver en kliche. Meget er forudsigeligt, men man er alligevel fanget undervejs. Det er gedigen underholdning.

Chefen for et bogforlag, Margaret Tate (Sandra Bullock), er en travl karrierekvinde, der har skabt respekt om sig. Sekretæren, Andrew Paxton (Ryan Reynolds), arbejder hårdt og drømmer om at få en bog udgivet og at blive forfremmet. Det viser sig, at Margaret Tate, der er canadier, ikke kan få visum til at opholde sig i New York, og gode råd er dyre. Da Andrew stikker næsen ind på kontoret, mens Margaret får besked på at forlade landet - og dermed forlaget, får hun den ide, at et ægteskab kan redde hendes job. Som tænkt, så gjort. Hun siger, at nu må det være på tide at offentliggøre, at Andrew og hende skal giftes! Myndighederne vil efterprøve, om det er et proformaægteskab, og Andrew stiller krav for at spille med. Margaret må følge Andrew til hans bedstemors 90-års fødselsdag. Det er noget af en oplevelse og udfordring at komme på besøg i en kommende svigerfamilie, når man skal lade som om, man er kærester, uden over hovedet at være det.

Dialogen er kvik og flere scener er urkomiske, men der er lag i "The Proposal", der gør den til mere end en hyggelig og sjov komedie. Undervejs vælter der skeletter ud af skabe. Man får forklaringer på, hvorfor nogle af hovedpersonerne er, som de er - på godt og ondt. Det er ikke altid, at første indtryk af en person fortæller sandheden - og godt for det. Det er heller ikke altid let at indrømme, at man har taget fejl.

Omdrejningspunktet i filmen er et proformaægteskab. Filmen som helhed fortæller, at ægteskabet ikke er noget, man skal tage for let. Det vil være for meget at sige, at filmen er et forsvar for ægteskabet, men den er heller ikke det modsatte. Der er ingen lummer erotik. En nøgenscene indgår som et humoristisk indslag, og er meget ærbart fotograferet. Sproget er pænt.

Bedstemoderen står for de eneste religiøse indslag, og de er ikke seriøse. Hun optræder med en form for indiansk åndedyrkelse, men det præsenteres ikke seriøst. Hun er i øvrigt et par gange den, der får tingene til at udvikle sig i den rigtige retning, og er i høj grad et festligt indslag.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---